Når SAS i slutningen af oktober forventes at debutere med flyvninger fra udenlandske baser i Storbritannien og Spanien via datterselskabet Scandinavian Airlines Ireland, kan flyene meget vel være delvist bemandede med skandinaviske medarbejdere, der har valgt at tage imod udfordringen om at blive ansat på udebaserne på lokale vilkår.Det vurderer koncerndirektør Eivind Roald fra SAS på baggrund af de umiddelbare reaktioner, som selskabet har fået, efter at det blev offentligt kendt, at SAS fremdadrettet kommer til at operere i alt ni nye Airbus A320neo-fly fra baser udenfor Skandinavien.”Der er faktisk rigtig mange af vores skandinaviske ansatte, der er interesserede i at arbejde på udebaserne. Flere har givet udtryk for, at de ønsker at flytte til Spanien, og jeg bliver ikke overrasket, hvis det ender op med, at en del af vores nuværende SAS-ansatte vil bosætte sig i Spanien og flyve ud derfra,” siger koncerndirektør Eivind Roald til CHECK-IN.dk.Klicka för att utvidga...