Westin Lake Las Vegas - check in er fra klokken 16. Vi ankommer 17.30 og ved check-in får jeg at vide at mit værelse (Premium Lake View) ikke er rengjort endnu og de ikke ved hvornår det er klart. Ikke så godt efter at have kørt det meste af dagen og en 10-årig med som har set frem imod at få skiftet tøj og komme i pool'en. Jeg spørger efter et alternativt værelse til vores eget er klart, det gør man ikke så det kan jeg ikke få. Nej de kan ikke sige om værelset er klar klokken 18, 19, 20 eller senere. Jeg bliver ærlig talt lidt irriteret, og siger at det er jeg virkelig ikke tilfreds med og jeg har betalt for at have værelset fra klokken 16. Receptionisten trykker lidt på computeren igen - "oh, I just found that your room is ready now sir"... Suk... At værelset ikke er klar 1,5 time efter tidligste check-in går mig på nerverne og at man efter at have presset lidt får et værelset alligevel er synd for de som bare tager de første ord for pålydende. Jeg siger tak og jeg sætter pris på at hun løste det, hvilket ikke blev kommenteret yderligere men jeg får nøgler.
Derefter da vi kommer op på værelset virker keycards naturligvis ikke så jeg må retur og få dem kodet korrekt. Bemandingen i receptionen virkede generelt ligeglad og ikke videre service minded. Ikke nogen videre god check-in oplevelse, men vi nåede da ind og datteren en enkelt tur i vand-rutschebanen inden den lukkede klokken 18. Jeg nåede ikke at få en øl i pool-baren for den lukkede så også klokken 18.
Det virker til at de også her har problemer med at skaffe nok medarbejdere.