pep
Medlem
Fra den nye CIP/THY lounge i Istanbul - kun 3 dage efter åbningen af den nye underetage, som næsten fordobler arealet. Det er fredag morgen og jeg fik mig en god lur i de nye suiter, som stilles gratis til rådighed hvis blot mindst 1 af dine flyvninger er på >8 timer. Brusekabinerne er herlige, med morgenkåber og sutsko kan man tøffe rundt som på et hotel. Loungen er et Univers i sig selv og det er lidt som at blive født på ny: meget inspirerende, rummeligt. Her på underetagen er der lige nu blot ca. 50 mennesker, der kan sagtens være 8-10 gange så mange. Trappen mellem upper og under-deck er mægtig og meget smuk - firelænget - med et fladt repos i midten - et kunststykke uden lige. Lige noget for vores sommehuse i Skandinavien, ha ha. Se evt. 3 friske billeder på http://www.businessclass.se/forum/lounger/1825-turkish-airlines-lounge-i-istanbul-2.html Masser af power-outlets, godt wifi, masser af små og store køkkener der specialiserer sig i hver sit. En fornøjelse at være her. Design, inspiration, service, udsigt - alt går op i en højere enhed.