Leaders Club adskiller sig fra de fleste andre Reward programmer, fordi man skal betale et årligt medlemsgebyr.
Jeg har positive erfaringer med mit Leaders Club membership (150 USD/år). Det er dog fair at pointere, at jeg har modtaget medlemsskabet gratis fra min søster, som er unlimited member (1200 USD/år).
Man kan ikke rigtig betragte LHW, som en hotelkæde i traditionel forstand, men bedre som en sammenslutning af luksushoteller, der individuelt skal godkendes for at kunne at optages i LHW. Sædvanligvis deler hotelkæder fælles ejerskab og/eller fælles operativ organisation, men dette gælder altså ikke for LHW. Derfor kan man fx også opleve, at visse hoteller fra Fairmont-kæden er medlem i LHW, men langtfra alle. Ligeledes gælder fx Melia-kæden. De opererer over 350 hoteller i 35 lande, og ud af 24 Melia hoteller i Madrid, så er det som Homer nævner tidligere i tråden kun, Gran Melia Fenix, der er med i LHW.
Jeg vil gerne beskrive nogle af de fordele jeg oplever ved / har oplevet under mit Leaders Club medlemsskab:
Prisgaranti: Hvis jeg booker et ophold igennem LHW, og finder et tilsvarende værelse billigere online indenfor 24 timer efter bookingen, så tilbyder LHW prisgaranti. Jeg plejer altid, at kunne finde en pris/tilbud, hvori morgenmaden ikke indgår. Plejer at bruge Trivago til at finde det billigste ophold.
Comp. Breakfast: Mit medlemskab giver gratis continental breakfast for 2 personer per døgn.
Welcome gift: Varierer fra hotel til hotel. Nogle gange en kage, frugtkurv eller marmelade, andre gange en halv flaske rødvin. Unlimitted membership gav ved samme ophold en hel flaske sekt i stedet for den halve flaske rødvin. (Hamborg)
Room Upgrade: Leaders Club giver muligheden for en upgrade, men dette er ikke en garanteret upgrade. Jeg er dog blevet opgraderet ved ankomst til en bedre kategori, hver eneste gang jeg har booket igennem LHW. Hvis man skal sammenligne Leaders Club og unlimited, så kan jeg referere til førnævnte ophold i Hamborg. Jeg betalte cirka 180 EUR/nat og min søster det samme for en tilsvarende kategori. Jeg blev opgraderet til et værelse med face value på 490 EUR/nat , og min søster til et værelse med face value på 820 EUR/nat.
Rewards: For hvert hhv 5. eller 4. ”stay” optjener man en gratis overnatning på ethvert LHW hotel. De rejsende, som vil opnå de største fordele, er dem, som har mange stays på bare en eneklt eller to overnatninger, sammenlignet med dem der har få stays, men med mange overnatninger.
Konklusion: Jeg vil umiddelbart vurdere, at jeg igennem Leaders Club opnår 40-60% besparelse i forhold til listeprisen på det leverede produkt. Det kan dog blive mindre, såfremt hotellet ikke giver en upgrade.
Jeg håber ovenstående har hjulpet ift LHW.
PS: Hvis nogle har intentioner om, at tilmelde sig LHW, er de meget velkommen til at sende mig en PM med deres email. Jeg bliver krediteret ét stay, hvis jeg som medlem sender dig en indbydelse fra LHW’s hjemmeside. Dette er dog ikke motivationen for, at have skrevet indlægget.