Husk nu den gode tone! Selvom vi hverken kan og skal være enige om alting, er det vigtigt at det er muligt at have en saglig diskussion uden det bliver ubehageligt.
@Thomas Björklund, Jeg tror ikke SAS prøver på at været et
Premium-selskab.
SAS har på baggrund af deres undersøgelser valgt at fjerne business class i Europa og istedet indføre premium economy. Størstedelen af SAS' trafik er på ruter i Skandinavien og mellem Skandinavien og det nordlige Europa, en stor andel af flyvningerne er kortere end 2 timer. Ruter hvor der tydeligvis har været for lille efterspørgsel til man har kunnet forsvare at bevare det som et koncept i hele selskabet.
Det er noget man har gjort for at imødegå de udfordringer man står overfor i dag. Nogle meget konkrete eksempler kunne være den øgede konkurrence fra lavpris-selskaber og det at ganske få virksomheder tillader rejser på business class. Så findes der selvfølgelig den gruppe der rejser i premium-kabiner for deres egne penge, den gruppe er måske endda blevet større de seneste år, men udgør stadig kun en lille del af SAS' kunder.
Den gruppe der rejste på business class da det stadig fandtes kan i grove træk inddeles i to grupper i dag.
1) Dem der stadig flyver med SAS, men nu i premium economy. De holder fast i SAS fordi det stadig er det bedste alternativ - oftest vil det nok være muligheden for at flyve direkte der gør udslaget. Her vinder tidsaspektet over "premium".
2) Dem der stadig flyver på business class men nu med andre selskaber. Det vil nok i høj grad være på ruter hvor et andet selskab også flyver direkte - tænk London, Zürich, Frankfurt, Paris & Amsterdam, eller også har de nu valgt at flyve en omvej for at business class. Her vinder "premium" i nogen grad over tidsaspektet.
En stor del af dem der rejser på business class betaler i større grad ekstra for fleksibiliteten og kun i mindre grad for tre retter mad og champagne. Når man betaler mere, måske endda meget mere, for fleksibilitet er det fordi at man er kommet til erkendelsen at tid = mange penge. Den kundegruppe flyver altså ikke Stockholm - København via Zürich, Frankfurt, London eller Paris fordi der står business class i deres rejsepolicy*. De eksempler giver tre til fire gange så lang transporttid. Spildtid. Tid der enten kunne være brugt produktivt eller hjemme med familien.
Nästan alla bolag i Europa graderar upp C, varför, och varför inte SAS.
SAS opgraderer i den grad deres business class! Lidt afhængig af den service der bliver ombord bliver det nye SAS Business en af de bedre business class produkter i Europa. SAS installerer 1-2-1 i business class, dvs. det samme som Air Frances nye Affaires, KLMs nye World Business Class, Swiss Business Class og Finnairs nye Business Class.
Lufthansa bliver sammen med British Airways nogle af de enste i Europa der har mere end 4 sæder i bredden på interkontinental business class - er de så premium-selskaber?
Et perspektiv til denne diskussion kunne være Lufthansa der nu indfører premium economy. På visse flytyper endda på bekostning af first class(!).
Jeg glæder mig utroligt meget til at prøve det nye SAS Business når der kommer nogle fly med de nye kabiner i fast trafik til Nordamerika.
*Undtaget er naturligvis den gruppe der rigtigt godt kan lide at flyve, de flyver gerne en omvej!