Maaske fejl traad, men alligevel:
set idag paa
https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-08-11-dansk-politik
Nu ejer staten 98,6 procent af Københavns Lufthavne
Statens køb af Københavns Lufthavne er nu gået igennem. Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.
Transaktionen er i dag blevet gennemført, og Finansministeriet ejer nu cirka 98,6 procent af aktierne i Københavns Lufthavne A/S, står der med den tilføjelse, at den estimerede købspris udgør cirka 32,3 milliarder kroner.
I november sidste år blev der indgået en politisk aftale om, at den danske stat kunne købe de 59,4 procent af aktierne, som ATP ejede sammen med en canadisk pensionskasse. Siden har handlen blandt andet afventet godkendelse fra konkurrencemyndighederne. Men alle betingelser er nu opfyldt.
- Jeg er glad for det ansvar, aftalepartierne har udvist, så vi også i fremtiden har en ansvarlig og langsigtet ejerkreds bag lufthavnen. Københavns Lufthavn er en af Danmarks største arbejdspladser og Nordens største internationale lufthavn og derigennem vigtig for den danske økonomi og konkurrenceevne, udtaler finansminister Nicolai Wammen (S) i pressemeddelelsen.
Statens ejerandel skal på sigt bringes ned på 50,1 procent igennem et eller flere frasalg til "langsigtede, ansvarlige investorer"