Senaste nytt

Rejse fra København til Manila og retur

LarsCph

Medlem
Nu er det snart ved at være tid til at rejse retur til Skandinavien - men jeg rejste fra København til Manila via Doha på Qatar Airways den 6. november på QR160 fra København til Doha og videre på QR932 fra Doha til Manila. Det er min anden tur herud i år og jeg har været forbi 5 gange de sidste 2 år som en del af mit arbejde. Udover en indledende flirt med Emirates som skuffede ret meget har turen hver gang været med Qatar Airways i business class. De leverer stadig varen og god værdi i forhold til prisen.

Jeg ankom til Kastrup ved check-in cirka 75 minutter for planmæssig afgang, der var nul kø ved check-in og check-in foregik nogenlunde smertefrit. Min håndbaggage skulle dog lige kontrolvejes (jeg havde to stk) - men ingen problemer da check-in personalet ellers efter at jeg mindede hende om det, huskede at man har 15 kg og ikke 10 kg i business class. Jeg fik bording kort og tags til hånd baggage - sjovt nok var det ikke længere lilla premium class farver - men derimod blå. Jeg ved ikke om de er lavet om så de er ens uanset klasse nu. Der var relativt kort tid til afgang så fik bare sagt farvel til familien som havde kørt mig i lufthavnen og så gik jeg direkte ud mod gaten som var en af de aller-bagerste i C pier. Ingen videre kø i security eller i pas kontrollen (de har dog ikke fået de nye e-gates til at fungere endnu ud af landet) og jeg var ude ved gaten lidt under en time for afgang.

Boarding så kiggede lidt facebook og fik sjovt nok vist en reklame fra Qatar Airways om at de nu har nye amenity kit. Det var også sådan en jeg fik, men indholdet er så vidt jeg kan bedømme helt magen til det tidligere. Tasken er dog pænere. Boarding startede og jeg var hurtigt om bord, der serveres stadig intet med alkohol ved gaten så jeg nøjedes med et glas isvand og en varm serviet. Menu'en så OK ud - jeg bestilte ærtesuppe, fisk og is til servering et par timer efter afgang (flyet letter 16.20). Jeg syntes stadig dine-on-demand er en super "opfindelse". I mit tilfælde ville jeg gerne spise lidt senere så jeg kunne nå lidt arbejde og ikke mindst fordi det ellers bliver lidt tidlig aftensmad. De fleste andre spise præcist efter take-off hvor jeg nøjedes med et glas rosé og nødder. Betjeningen var opmærksom og til stede og der blev tilbudt påfyldning af champagne når glasset var tomt. Da jeg havde arbejdet klar pakkede jeg min laptop sammen og der gik maksimalt fem minutter før FA var forbi for at sige at de var ved at gøre min mad klar nu. Igen opmærksom og god service.

Maden var god, både suppe og hovedret var rigtig lækker syntes jeg og så indbydende ud. Desserten var også rigtig fin og FA advarede pænt "it's a little hot, sir" med reference til kanel isen som så i øvrigt smagte super. Jeg havde sagt at de gerne måtte servere lidt langsomt i stedet for at kaste hovedretten ind straks efter forretten - og det klarede de rigtig fint. Mad uden stress. Jeg fik et glas af deres 1992 portvin til som var rigtig fin, selv om jeg jo stadig savner deres 1974. Turen frem mod Doha gik hurtigt. Der var dækket op i baren i øvrigt med frisk frugt og brut champagne. Ankomst til tiden.

Der var 2,5 time i Doha så jeg kunne nå i Al Mourjan denne gang. Havde bestilt Al Maha service og der var en enkelt til at hente mig præcist efter jetbridge som eskorterede mig hurtigt til loungen uden om enhver kø i transfer security. Loungen ligende sig selv, jeg gik op i baren for at få et glas champagne - ingen Krug længere, men Laurent Perrier brut som jeg jo faktisk syntes er ganske god. Jeg tog lidt mad fra buffeten og fik sendt mails mv fra flyet afsted - jeg havde faktisk prøvet med internet på flyet, men det var umuligt at få VPN til at fungere. Fin service i loungen og straks glasset med champagne var tømt var der en med et nyt. Gate til flyet videre var 5 minutter fra loungen - og fik derud tæt på boarding. Der var hele området inden for hvor de scanner boarding kort fyldt op så os der kom til sidst blev pænt bedt om at vente udenfor. Jeg nåede kort at tænke et eller andet med at det var da skidt for priority boarding - men det var det faktisk ikke. Da det var tid til boarding blev os som stod i business/gold/platinum køen uden for området vinket igennem frem til døren ud til gate. Så det gik hurtigt og smidigt igen at komme om bord.

Der var ingen rigtig aften servering på flyet med afgang 02.50 Doha tid (diverse småretter hvis man var sulten). Det var fint for mig, jeg skulle bare sove og have morgenmad. Blev straks efter jeg havde sat mig tilbudt endnu et glas rosé. Jeg bestilte frisk frugt og æg med kartoffel og kylling til morgenmad til servering inden ankomst og fik skiftet til den udleverede pyjamas. Jeg sov rigtig fint turen østover og vågnede af mig selv 1,5 time før landing. Morgenmad og kaffe - og igen rigtig fin betjening som straks jeg vågnede fandt maden frem til mig.

Ankomst til tiden. Prioritets bagage fungerede perfekt og der var nul kø i emigration. Det tog samlet under 30 minutter fra gate til taxi.

Super fin tur alt i alt uden nogen ret meget at sætte fingeren på. Dejligt at det virkede til at der var styr på at diverse mad og drikke ikke var "udsolgt" undervejs. Der var helt fyldt i business kabinen på begge flyvninger, men betjeningen led ikke under det og der var fred og ro i kabinen. En 50-50 blanding af forretningsrejsende og par på ferie så vidt jeg kunne bedømme det. Jeg sad på sæde 2A begge stræk, som passer mig godt - alternativt række 2 i den modsatte side. På trods af at man har sidemand i flyet fra Doha til Manila syntes jeg ikke det er noget problem, der er fin plads til at man kan stå op og skræve hen over B sædet selv om det er lagt ned som seng.

Jeg flyver retur igen på onsdag 23. november og glæder mig allerede. Meget til at komme hjem til familien selvklart, men også til flyveturen.

Flyet klar ved gate
IMG_2929.jpg

Reklame for det nye amenity kit - og live
IMG_2930.jpg IMG_2932.jpg

Stadig ingen servering af champagne ved gate
IMG_2933.jpg

Menu fra København til Doha
IMG_2934.jpg

Fly-selfie
IMG_2936.jpg

Efter takeoff var der rosé og nødder. Og et par timers arbejde.
IMG_2941.jpg

Ærtesuppe
IMG_2944.jpg

Fisk med kartoffelmos og fennikel
IMG_2945.jpg

Is-dessert
IMG_2948.jpg

Portvin til dessertenIMG_2950.jpg

Al Mourjan business lounge ligner sig selv

IMG_2952.jpg

Et glas Laurent Perrier brut.
IMG_2953.jpg

Menu fra Doha til Manila
IMG_2955.jpg

Godt om bord - og nu var der champagne ved gaten
IMG_2957.jpg

Efter en god nats søvn - morgenmad. Først frisk frugt.
IMG_2959.jpg

Efterfulgt af kyllingefilet, scrambled egg, kartoffel
IMG_2960.jpg

Og en kop kaffe til mens papirer til emigration udfyldes.
IMG_2962.jpg

Kort før ankomst til NAIA.
IMG_2965.jpg
 
Så er det tid til at rejse hjem igen - og jeg er nu i Pages Lounge i NAIA terminal 1. Det ligner sig selv, ikke noget særligt - men vi er kun 3 herinde lige nu så der er god plads. En lille appetizer med ristet brød og kyllingelever pate i baren var faktisk ganske tiltalende - og så selvfølgelig en Gin & Tonic. Klokken er 15.50 og flyet har først planlagt afgang 18.25... Så det er god tid :) Jeg ved ikke helt hvad det er, men hver eneste gang jeg har rejst hjem herude fra har det været utrolig smidigt at komme ind i transit. Jeg kørte fra mit hotel 14.30 - og under én time senere var jeg i loungen. Der var så godt som ingen kø hverken for at komme i lufthavnen, ved check-in, emigration eller security. Til gengæld har jeg en kuffert mere med hjem end jeg havde ud - lige vel meget julegave shopping - så 3 stk checked baggage på i alt 48 kg. Så lidt godt kommer der da ud af at have status hos Qatar Airways, for det er normalt max 40 kg på business. Men jeg har + 20 kg.

Jeg checkede flyet i går og det ser ud til at der igen er en helt fyldt business kabine på vej mod Doha. Jeg har husket at pakke pyjamas i fald de stadig ikke udleverer nogen når ankomst er før midnat - så satser på at der er lidt kold champagne til at skylle støvet fra storbyen væk fra halsen, mad og så god søvn mod Doha - efter de præsterede på hotellet at vække mig midt i nat med et telefonopkald kl 01.45 om jeg mon havde bestilt takeaway fra Jollibee... :)
 
Herude havde de i øvrigt stadig de lilla premium passanger mapper til boarding kort og tags til hånd bagage.... Så det var nok check-in i København som ikke havde helt styr på det..
 
Så nåede jeg til Doha - meget fin tur vestover med rigtig fin mad og super betjening. Der var ikke helt fyldt denne gang - tror jeg talte 2 tomme pladser ud af de 24. Jeg tror faktisk at samtlige crew i business kabinen var forbi for at høre om jeg havde en god tur og sige tak for at jeg igen havde valgt at flyve med Qatar Airways.. Hahaha.. Gad vide om de havde læst mit første indlæg?

I loungen var det tid til et hurtigt bad, der var nok 10-15 minutters kø sagde fyren som styrer bruserne men han ville hente mig. Jeg sætter mig bare op med et par colaer men får kun sat mig før han kommer for at hente mig. "Se, du er godt nok nummer 3 - men nu har jeg en bruser klar til dig" - lidt underligt egentlig, men han insisterede på at det skam var min tur nu og jeg kunne bare tage min cola med. Stadig en lille smule træt så det skal gøre godt med lidt mere søvn mod København.

Lidt billeder af maden fra turen op mod Doha

IMG_3125.jpg

IMG_3127.jpg IMG_3128.jpg IMG_3129.jpg

IMG_3133.jpg

IMG_3134.jpg

IMG_3137.jpg

IMG_3140.jpg

IMG_3142.jpg
 
Toppen