Thai Airways introducerer nye sæder og nyt kabinedesign på flyene til Skandinavien

10. Feb 2014
by Christian

Det var det britiske designbureau Priestmangoode som fik til opgave at designe det der bliver en ordentlig opfriskning af interiøret i kabinen på Thai Airways fly. Resultatet blev en varmere og mere afslappet atmosfære med meget træ og flere stærke farver. De første fly der indrettes i det nye design bliver Thai Airways Boeing 777-300ER, en flytype som ikke mindst anvendes på linjerne til København, Stockholm og Oslo, hvilket gør disse ændringer særdeles interessant for os Skandinaver. Flytypen anvendes tillige på ruterne fra Bangkok til Singapore, Shanghai, Seoul og Los Angeles. I Royal Silk Class, Thai Airways business class produkt, er dele af kabinen dekoreret med silke i thailandsk "Kanok"-design. En ændring i forhold til tidligere er at hvert enkelt sæde bliver mere privat. Sæderne er til forskel fra tidligere placeret i et siksak mønster, således at det er enkelt at komme ud i midtergangen. Totalt findes der 42 sæder som kan lægges ned 180 grader - de bliver i altså helt flade i vandtret position. Hvert sæde har også en 16-tommer stor skærm med en ny touch screen fjenbetjening. Selv toiletterne er blevet frisket op med blandt andet en større og mere moderne håndvask. I økonomiklasse er sæderne nu i stærkere farver, fortrinsvis lilla og orange. Hver enkelt sæde har nu en egen 10.6 tommers skærm som er helt interaktiv med underholdningssystemet eX2. Afstanden mellem sæderne er 32 tommer, hvilket dog er noget mindre en på Thai Airways Boeing 747 fly som tidligere trafikerede Skandinavien. Det nye underholdningssystem ombord kaldes eX2 og er et AVOD-system (Audio Video On Demand) med mere end 100 film, 150 dokumentarer, 500 musikalbums og 60 spil. Udover de engelsksprogede film findes også film på thai, kinesisk, japansk og hindi. Underholdningssystemet er tilgængeligt i både business class og economy class, dog med forskellig skærmstørrelse. Det første fly med den nye indretning blev leveret til Thai Airways d. 21. januar og vil løbende blive implementeret på flere Boeing 777-300ER fly i flåden.

Den nye Royal Silk Class

Den nye Economy Class

The ClubSpin the globe and find the best FlightDeals