I disse dage har Plaza Premium åbnet sin anden lounge på London Heathrow, en ankomstlounge i Terminal 2 tilgængelig for passagerer som ankommer med eksempelvis SAS og Star Alliance. Star Alliance driver allerede en ankomstlounge i Terminal 2, men indtil videre er der kun tre flyselskaber der benytter den - United, Air Canada og South African Airways. Plaza Premium-loungen er åben for alle rejsende der er villige til at betale eller har Priority Pass. I loungen findes der mulighed for at bade og spise morgenmad efter en lang natteflyvning. Da loungen har åbent alle dage fra 06 til 22 er det også muligt at besøge loungen senere på dagen hvor der tilbydes varm mad og fuld bar-service. Loungen tilbyder også gratis trådløst internet, internationale aviser og magasiner samt et antal fjernsyn. I spaafdelingen er det muligt at booke forskellige behandlinger, eksempelvis massage. En behandling på 30 minutter koster 45 GB (430 DKK), en behandling på 60 minutter koster 80 GBP (760 DKK). Adgang til loungen koster 25 GBP (ca 240 DKK) for en time hvilket inkluderer bad, mad, husetes alkoholholdige drikkevarer samt alkoholfrie drikkevarer. Vil man kun bade kan det gøres for 15 GBP (150 DKK). Den formelle indvielse sker den 9. december 2014.
Plaza Premium Arrivals Lounge, London Heathrow Terminal 2