Norwegian åbner flere baser i Spanien og skriver ny aftale i Storbritannien

22. Dec 2013
by Charlotte

Norwegian fortsætter med at åbne nye baser i udlandet. I starten af november afslørede de, at de åbner deres fjerde base i Spanien, på Tenerife, to uger senere offentliggjorde de en ny base i Madrid og nu kom beskeden om en sjette base i Spanien, denne gang i Barcelona. Tre fly af typen Boeing 737-800 skal stationeres i Barcelona's lufthavn, sammen med ca. 100 medarbejder. Til foråret lanceres også fire nye ruter med Norwegian fra Barcelona - til Berlin, Hamborg, Warszawa og Sandefjord Torp. Samtlige ruter starter i begyndelsen af april og skal flyves med 2-4 afgange pr. uge. Desuden øges flyvningerne på de eksisterende ruter til Stockholm, Helsinki og London. Samtidigt har Norwegian skrevet en 7 års kontrakt med Gatwick lufthavn udenfor London, som binder Gatwick og Norwegian endnu tættere sammen, når det gælder eksempelvis ruteudvikling og markedsføring. Norwegian har i dag en base i lufthavnen, men planlægger at åbne flere ruter fra lufthavnen, inklusive flere langdistanceruter. I oktober offentliggjorde Norwegian at man til sommeren 2014, blandt andet åbner langdistanceruter fra Gatwick til New York, Los Angeles og Fort Lauderdale.

The ClubJoin 70,000+ members from 60+ countries