Lufthansa åbner sin 15. lounge i Frankfurt

17. Oct 2013
by BusinessClass

Det er den tidligere første klasse lounge i A-piren som efter en omfattende ombygning og renovering er blevet til en business lounge.

Loungen ligger i nærheden af gate A26 på første etage til højre efter rulletrappen, og det er meningen at den skal fungere som et suplement til de godt et år gamle lounger i A-plus piren. Loungen retter sig først og fremmest mod passagerer som rejser til en destination indenfor Schengen med et fly som afgår fra gates 20 - 42. Loungen er 840 kvadratmeter stor og byder på fine læderstole samt en god udsigt over landingsbanerne. Desuden findes der to stilleværelser, tre badeværelser, fire arbejdspladser samt gratis trådløst internet. Enklere mad og drikke tilbydes også hvor udbudet varierer afhængigt af tiden på døgnet.

The ClubJoin 70,000+ members from 60+ countries