Det er designeren Charles Jouffre som har arbejdet med stilen i suiten, og vi synes resultatet er meget vellykket, hvor man fanger hotellets sjæl og historie (hotellet åbnede i 1815) men dog i moderne rammer. Værelserne har fået dyre gardiner og tæpper, der er stuk og paneler på væggene, der er kunst og malerier og hele møblementet er holdt i en flot, diskret farveskala.
Pompadoursiten har en del moderne teknologi på trods af den klassiske stil. F.eks er fjernsynet skjult bag et billede når det ikke er i brug, og lyset bliver kontrolleret via et intelligent system, man betjener med en lille fjernbetjening.
Hvis der skal være plads til hele familien, er der mulighed for at åbne op fra suiten til andre værelser ved siden af.
Vil du se flere billeder fra Le Meurice? Klik her for at gå videre til vores hotelsektion.




