22. Aug 2016
Det har kostet 123 millioner dollar, men nu står The Peninsula Beijing atter klar til at sige velkommen til overnattende gæste og andre besøgende.
The Peninsula ligger centralt i den kinesiske hovedstad, kun en kort spadseretur fra Den Himmelske Freds Plads og de andre centrale dele af byen. Til at designe hotellet, har man fået hjælp af Henry Leung fra firmaet CAP Atelier med bopæl i Hong Kong.
Hotellet skriver i en pressemeddelelse "Henry Leung har hentet inspiration fra store dele af den kinesiske historie og arkitektoniske kulturtradition, både fra den gang, hvor Kina var verdens største imperie, men også fra mere moderne dage".
Før renoveringen havde hotellet 525 værelser og suiter, men det antal er blevet reduceret dramatisk til kun at omfatte 230 "suite-style-rooms" som alle har separate soveværelser, stuer, badeværelser og egen walk-in closet. Et standardværelse på hotellet er på hele 65 kvadratmeter - det må være byens største standardværelser.
Men der er også suiter at bestille: faktisk 61 forskellige med forskellige temaer og stile. Hvis du har lyst, til at føle dig som en gammel kinesisk aristokrat, bestil en nat eller to i The Peninsula Suite. Eller snup The Beijing Suite, hvor du får privat spiseafdeling og din egen lille biograf.
Hotellets lobby er også frisket op, og den er gigantisk: tre etager høj - lige som på de ti andre Peninsula-hoteller ude i verden.
Der er fire restauranter og lounger på hotellet, og alt i alt hele 90 kokke i de forskallige køkkener. Den person, som skal holde styr på alt dette er den franske kok Dominique Martinez, som tidligere har arbejdet på toprestauranter med Michelinstjerner i Luxemburg, Tyskland og på Barbados. Hotellet arbejder efter konceptet "farm-to-table", hvilket betyder at man samarbejder med 22 udvalgte producenter og gårde i Kina. Produkterne skal være økologiske og bæredygtigt producerede.