Economy Comfort er KLMs produkt til passagerer som vil sidde længere fremme og have mere benplads på flyvninger. Dette er frem til i dag blevet tilbudt på KLMs egen Boeing 737 flåde samt på interkontinentale flyvninger. Nu udvides Economy Comfort også til flyvninger som trafikeres med KLM Cityhopper og flytyperne Embraer 190 og Fokker 70. Economy Comfort kan bookes frem til afgang og koster fra 10 euro og opad per flyvning afhængig af flytid. Economy Comfort tilbydes dog ikke på flyvninger mellem Amsterdam og Paris.