Indvielse af Danmarks nyeste indenrigsrute – Esbjerg-København

2. Mar 2015
by Christian

Her til morgen var der indvielse af Danmarks nyeste indenrigsrute, Esbjerg-København, som flyves af Jet-Time på vegne af ES-air. Ruten er Esbjergs 3. regulære og den eneste indenrigsrute. 

Idéen til ruten er ikke ny, allerede for 15 år siden da den gamle rute lukkede begyndte drømmen om en ny rute at spire. I efteråret tog arbejdet for alvor fart, 6 lokale erhvervsmænd, Jet Time og Esbjerg Lufthavn gik sammen og skabte selskabet ES-air.

Direktør i Esbjerg Lufthavn Anette Bendixen og Bestyrelsesformand i ES-air advokat Anders Steenstrup

Vandsalut

ES-air Snoren klippes og ruten indvies

BusinessClass bydes velkommen ombord på premiereflyvningen

Rød løber ved ankomst til Esbjerg Direktør i Esbjerg Lufthavn, Anette Bendixen, glæder sig over den nye ruter og er ganske overbevist om at den går en lys fremtid i møde. På første flyvning fra Esbjerg til København var der 37 passagerer ombord - 10 mere end nødvendigt for at få ruten til at løbe rundt.

En klasse ombord – med mulighed for fleksibilitet

Med en flyvetid på kun 50 minuter har man valgt at holde det enkelt, derfor tilbyder man kun en klasse ombord – økonomiklasse med 2-2-konfiguration. Det er ikke muligt at vælge sæde ved check-in, ES-air tillemper "Free-Seating" Det er dog muligt at købe billetter med forskellig grad af fleksibilitet, fra den billigste ES-Saver som ikke er fleksibel, over den delvist fleksible ES-SemiFlex til den helt fleksible ES-FuldFlex som tillige inkluderer avis og et ekstra stykke indskrevet bagage. Med FuldFlex-billet er det også muligt at få checket bagagen ind til eller fra  slutdestinationen hvis det ikke er København eller Esbjerg. Alle passagerer har mulighed for at medbringe 8 kg håndbagage og 23 kg indskrevet bagage.

Kabinen på Jet Times ATR-72

Sæderne ombord på Jet Times ATR-72

22 ugentlige afgange

Ruten der skal flyves af Jet Time med et fly af typen ATR-72 får fire afgange i hver retning på hverdage og en afgang i hver retning om søndagen. Der er planlagt to afgange først på dagen og to afgange sidst på dagen, søndag sidst på eftermiddagen. Med en planlagt flyvetid på kun 50 minutter og fire afgange i hver retning på hverdage er det klart en rute der passer erhverslivet godt. På hverdage er det følgende afgange: København–Esbjerg: JO 750  06:00-06:50,  JO 752  08:30-09:20,  JO 756  17:15-18:05,  JO 758  20:45-21:35 Esbjerg–København: JO 751  07:15-08:05,  JO 753  09:40-10:30,  JO 757  18:30-19:20, JO 759  21:50-22:40 På søndage er der en afgang i hver retning. København–Esbjerg: JO 756  15:55-16:45 Esbjerg–København: JO 757  17:05-17:55

ES-airs første afgang fra Esbjerg til København

ES-air – Esbjergs lokale flyselskab

ES-air er om noget Esbjergs lokale flyselskab. Selskabet blev stiftet i efteråret 2014 af seks lokale virksomheder med ønske om at etablere fast flytrafik mellem Esbjerg og København. 3. Marts kl. 06:00 blev dette til virkelighed, her gik premiereflyvningen fra København til Esbjerg. 1 time og 15 minutter senere, kl 07:15 gik første flyvning fra Esbjerg til København, ombord var 37 passagerer, noget man var meget tilfreds med. ES-air har ikke selv en flyflåde, men benytter et af Jet Times ATR-72 propelfly med plads til 66 passagerer. Hele operationen foregår i tæt samarbejde mellem ES-air og det lokale erhvervsliv, Jet Time og Esbjerg Lufthavn.

ES-air Folkene Bag Bestyrelsesformand i ES-air, advokat Anders Steenstrup (nr. 2 fra venstre), fremhæver beliggenheden tæt ved motorvejen og muligheden for at checke ind 15 minutter før afgang som de største styrker. BusinessClass var med på premiereflyvningen fra København til Esbjerg med afgang kl. 06:00 - En rigtig test kommer i en

separat artikel

.  

More from BusinessClass.com