Hotelpriser i Sotji fordobles under Vinter-OL

16. Jan 2014
by Christian

Hotelsøgemaskinen trivago har undersøgt priserne på hotelværelser i den russiske by Sotji, der i år er vært for de olympiske vinterlege. I perioden hvor legene afvikles, er prisen på et almindeligt dobbeltværelse i gennemsnit 121 % højere end blot 14 dage tidligere. Priserne på hotelværelser varierer dog meget i løbet af Vinter-OL, den gennemsnitlige pris for én overnatning er d. 20. februar 1111 kr. mens én overnatning d. 21. februar i gennemsnit koster 2318 kr. Til sammenligning koster ét hotelværelse i den sidste uge af januar blot 604 kr. pr nat. Vinter-OL har forøget interessen for Sotji betydeligt, og det er kun godt 5 % af hotelværelserne der er ledige online på nuværende tidspunkt. "Rejser man til Sotji for at opleve den specielle olympiske stemning, og har man mulighed for at være lidt fleksibel med rejsedagene, kan der være mange penge at spare på hotellet," siger Danny Jakobsen, pressechef hos trivago.dk.

The ClubJoin 70,000+ members from 60+ countries