Tru by Hilton er hotelgigantens nye koncept som primært er tænkt for de unge under 35 år. Hilton har lige udsendt en pressemeddelelse om det nye koncept, som man beskriver som "et moderne hotelkoncept, hvor man får en overnatning til en god pris men i gode og solide rammer". Hilton synes der mangler et alternativ i mellemklasse-segmentet for de unge rejsende. Hotellerne vil blive placeret ved og i storbyer, langs med motorveje og ved lufthavne i USA og i Canada. Der er ingen planer for lancering i Europa endnu.
Sådan kan et Tru by Hilton-hotel se ud er tanken Photo: Hilton Worldwide Hilton har ambitionen at kunne kombinere høj kvalitet med lave priser, og de nye hoteller vil være forholdsvis små, med maksimalt 100 værelser. Værelserne vil desuden være mindre end hvad den gennemsnitlige amerikanske hotelgæst er vant til. En del af de nye hoteller vil være helt nye, andre skabes ved at overtage egnede lokaler. Christopher J. Nassetta er CEO og President hos Hilton Worldwide, og han udtaler i pressemeddelelsen: "Tru by Hilton vil være et helt nyt hotelalternativ, hvor gæsten får den høje Hilton-kvalitet men i nye omgivelser. Oplevelsen skal være moderne og frisk, men til en god pris".
Man har allerede 102 hoteller i støbeskeen, og yderligere 30 lokationer på tegnebrættet. Christopher J. Nassetta fortæller videre: "Dette kan blive det største varemærke i hele Hilton-gruppen". Mere end 40% af alle hotelnætter i USA er på mellemklassehoteller og budgethoteller, og Hilton ser et hul i markedet for hoteller i denne kategori. Ambitionen er at være et attraktivt alternativ for den generation af rejsende som nu er mellem 20 og 35 år gamle. Prisen for en nat på et Tru by Hilton-hotel vil ligge lige ved eller under 100 dollar. Det man får for pengene er et værelse med alle moderne faciliteter, gratis morgenmad, en afdeling på hotellet ved navn The Play Zone med spil, en afdeling med storskærmsfjernsyn og biografstole, et træningslokale og så naturligvis gratis wi-fi over det hele.
Det første Tru by Hilton-hotel åbner i løbet af efteråret, men lige præcis hvor er ikke bestemt endnu.
Morgenmadsrestauranten