Flere unikke billeder af Etihads nye første klasse "The Residence"

12. May 2014
by Jacob

I sidste uge lancerede Etihad deres nye premiumprodukter, blandt andet det nye produkt "The Residence" som har tiltrukket sig meget opmærksomhed. Da BusinessClass var med ved lanceringen i De Forende Arabiske Emirater og fik mulighed for at prøve de nye produkter kommer der nu ydereligere nogle billeder. Se og nyd!

The Residence by Etihad "The Residence by Etihad" er Etihads nye premiumprodukt, i praksis en treværelses lejlighed med kombineret opholdsstue og spisestue, soveværelse og bad. The Residence kan bookes til en eller to personer. Det første man ser efter dørrene åbnes er den kombinerede opholdsstue og spisestue med en stor beige sofa fremstillet af Poltrona Frau-læder, det samme læder som blandt andet Ferrari anvender i deres sportsvogne.

Stuen, ottomanen og det store TV

Stuen The Residence Foran sofaen er et bord der klappes ud til måltiderne.

Middag på nyt porcelæn Alle ønsker til rejsen klares gennem den eksklusive VIP-concierge som også tager imod bestillinger af maden. I praksis er det muligt at forudbestille hvad som helst, bare man siger til i forvejen. Udover dette findes der en god førsteklassesmenu ombord og personalen gør sit yderste for at tilgodese ønsker efter hvad der lastet ombord. I The Residence findes der også en minibare med kolde drikkevarer under hele flyvningen.

Menuen Her ses et eksempel på menuen og de retter  der findes ombord.

Menu eksempel Madden tilberedes af det almindelige kabinepersonale, men det er udelukkende butleren der serverer og kommunikerer med passagerne i The Residence. De øvrige passagerer på flyvningen ved således ikke hvem der bor i The Residence og ej hellere størstedelen af kabinepersonalet. Alle butlere har allerede god erfaring fra serviceerhvervet men vil inden tjenestestart gennemgå uddannelse på Savoy Butler Academy i London som er en del af det verdensberømte Savoy Hotel. Uniformerne er designet af den italienske designer Ettore Bilotta.

Butlere i Etihad The Residence Lige fremfor sofaen findes et 32 tommers TV som udover det almindelige underholdningssystem også tilbyder live-TV. Der findes HDMI og USB indgange og naturligvis eludtag. Alle funktioner styres med touchscreen-fjernbetjeningen som styrer ottomanen foran sofaen, belysningen og belysningseffekterne, gardinerne, samt selve sofaens position, hårdhed og den indbyggede massage.

32 tommers TV

Godt med opbevarings og aflægningsplads Til højre efter indgangen leder en lille dør fra stuen til soveværelset og samtidigt passerer man badeværelset på venstreside der har en separat dør. Badeværelset består af et stort toiletbord med store spegle, toilet samt bruser. I modsætning til fx Emirates som har bruser i første klasse på deres Airbus A380 findes der ingen begrænsninger på mængden af vand man kan bruge, dette skyldes at flyet har eget vandrensningsanlæg til The Residence. Vil man bade i flere timer er det efter sigende intet problem. Også toiletartiklerne tilpasses efter personlige ønsker og bestilles via VIP-conciergen. Det er altså muligt at få sin favorit shampoo og yndlingsparfume når man kommer ombord.

Badeværelset

Bruseren Længst inde i gange venter soveværelset med en stor dobbeltseng. Sengen er 208 centimeter lang og tillige lavet af Poltruna Frau-læder.

Etihad The Residence Foran sengen er der et 27 tommers LCD TV , The Residence har altså to TV. Ombord på de nye Airbus A380 findes det nye underholdningssystem Panasonic eX3 som er helt interaktivt og styres med en innovativ touchscreen fjernbetjening hvor hele menuen kommer op på fjernbetjeningen.

27 tommer TV

Skønt at ligge i sengen og se TV

Blødt og lækkert skal det være The Residence vil være at finde på Etihads Airbus A380-fly, en Residence-lejlighed per fly som er placeret længst fremme på venstre side på det øvre dæk. Permiæreflyvningen bliver i december og sandsynligvis bliver det mellem Abu Dhabi og London.

The ClubSpin the globe and find the best FlightDeals