Netop nu er Finnairs to første fly af typen Airbus A350 under produktion i Toulouse, og vi har billederne! Det drejer sig om fly nr 18 og 19 i produktionsrækkefølgen. Finnar bliver til efteråret det første Europæiske flyselskab der flyver med verdens nyeste passagerfly og det tredje i verden efter Qatar Airways og Vietnam Airlines.
Finnair forventer at sætte flyet i trafik i løbet af efteråret 2015, en præcis dato er dog endnu ikke på plads. Destinationerne som skal trafikeres med Airbus A350 er dog fastlagte og officielle - og bekræftet overfor BusinessClass.dk af Ville Iho, Chief Operating Officer i Finnair. Først ude bliver Shanghai, Beijing, Bangkok og Hong Kong. Efter disse fire byer følger formenligt flere asiatiske byer, det er nemlig der Ville Iho ser potentialet. Airbus A350 vil i første omgang erstatte de nuværende Airbus A340. Dog findes der i dag kun 7 Airbus A340 mens Finnair har bekræftede ordrer på 19 Airbus A350. Det indebærer at flyflåden til langdistanceruter udvides med 12 fly. Præcis hvordan dette skal udnyttes eller snarere løses, har man hos Finnair endnu ikke bestemt. Det handler ikke mindst om kapaciteten i Helsinki lufthavn hvor der er på visse tider af dagen allerede er godt fyldt op i terminalen - uden de 12 nye langdistancefly med tilhørende passagerer. Eftersom hjemmemarkedet er ganske begrænset er Finnair afhængige af transferpassagerer fra resten af Europa, så denne del skal fungere med gode forbindelser og transfertider. En udvidelse af terminalen eller flere transfertider på dagen er to muligt løsninger. Nye fly og en større flåde indebærer samtidigt et nyt potentiale. Fremfor alt ser Ville Iho flere interessante destinationer i Kina som Finnair ikke trafikerer i dag.
Finnairs første Airbus A350 i fabrikken i Toulouse
Finnairs Airbus A350 besøger Europa i begyndelsen af efteråret
I begyndelsen af efteråret, inden den formelle lancering, vil Airbus A350 flyve kortere ruter i Europa for at både piloter og kabinepersonale kan lære flyet at kende inden det sættes i trafik på langdistanceruter. Det handler om en periode på omkring tre uger. De præcise datoer og destinationer er endnu ikke på plads, men man vil prioritere destinationer som er vigtige markeder for Finnair, hvor man vil blive set og få lidt ekstra PR. Med stor sandsynlighed er Stockholm en af disse destinationer. Flyvningerne vil naturligvis blive gennemført som almindelige regulære flyvninger med passagerer.
Finnair Business Class på Airbus A350
De nye kabineprodukter er skabt af dSign Vertti Kivi & Co og tanken er at få finsk design, ikke kun på jorden i Finland, men også i luften. Det nye sæde på business class er udviklet af franske Zodiac og er af typen Zodiac Cirrus III. Sæderne er placeret i en 1-2-1-konfiguration som giver alle passagerer direkte adgang til midtergangen. Sædet bliver når det lægges ned fuldstændigt horisontalt fladt (fully flat).
Finnair Business Class Airbus A350 Foran sædet findes en trykfølsom skærm på 16 tommer som rummer et stort udvalg af film, TV-seriger, musik og spil - alt er naturligvis on-demand og findes på flere sprog. Ved sædet findes også en stikkontakt samt et USB-stik, hvilket gør det muligt at arbejde ombord eller afspille egne filer på underholdningssystemet.
Finnair Business Class Airbus A350
Finnair Economy Class på Airbus A350
Det nye sæde på økonomiklasse er af typen Zodiac Z3000 slim-lin med 31-32 tommer benplads og en 3-3-3 konfiguration. Ni sæder i bredden er ganske meget, men på grund af flytypens store bredde indebærer det ikke nogle ændringer i sædebredden og passagerkomforten sammenlignet med tidligere. Flytypen klarer faktisk at have 10 sæder i bredden, men så bliver det ganske trangt. Alle sæder på økonomiklasse har egen trykfølsom skærm på 11 tommer. Også på økonomiklasse findes der USB-stik med mulighed for at afspille eget materiale via underholdningssystemet. Desuden findes der trådløst internet.
Finnair Economy Class Airbus A350 Længst fremme på økonomiklasse findes det som Finnair kalder Economy Comfort med bedre nakkestøtte, bedre høretelefoner og yderligere fire tommer benplads (dvs. 35 tommer). Totalt findes der 43 sæder i Economy Comfort.
Fashionable design is a point of pride for the Nordic carrier, which delivers Finnish finesse on its long-haul flights from takeoff to...
Read more
If you are looking for a discreet, private bolthole when visiting Rome rather than one of the larger grand dame properties, then take a...
Read more
If you're in Australia and are looking for excellent flight offers to Europe (via Istanbul) and Singapore - look no further than Turkish...
Read more