Færre tog på grund af stormen Alexander

12. Dec 2014
by Christian

Stormen Alexander der rammer Danmark i eftermiddag og aften medfører visse ændringer i den kollektive trafik. Fra kl. 17 vil der være færre afgange med DSBs lokale og regionale trafik. I korte træk er der følgende ændringer: Jylland fra kl. 17: Der kører ingen tog mellem Esbjerg og Lunderskov. Regionaltogene mellem Aarhus H og Esbjerg kører en gang i timen og kun til Kolding. Østjylland fra kl. 18: Der kører kun tog en gang i timen mellem Odder, Aarhus H og Grenaa. Der kører ikke myldretidstog. Fyn og Østjylland fra kl. 19: Regionaltogene mellem Odense og Fredericia er aflyst. Der bliver indsat togbusser under forudsætning af, at Politiet ikke fraråder udkørsel. Intercitytogene standser ekstra i Tommerup, Aarup og Nørre Åby. På Svendborgbanen kører togene en gang i timen og standser ved alle stationer. Sjælland fra kl. 21: Regionaltog mellem København H og Roskilde er aflyst Kystbanen forventer at køre efter den normale aftenkøreplan.

The ClubJoin 70,000+ members from 60+ countries