For at forbedre oplevelsen om bord, introducerer Virgin Australia nu en ny business class-kabine, som skal bruges på de Boeing 777-maskiner selskabet bruger på sine langdistanceruter. Vi fik foruden billeder af den nye business class-kabine også nogle billeder fra de opgraderede economy- og premium economy-kabinerne.
Den nye business class-kabine har 37 "suites" som flyselskabet kalder konfigurationen. Opdelingen er i 1-2-1, og det betyder at samtlige gæster har direkte adgang til midtergangen. Det er en forbedring i forhold til hvordan det var tidligere, hvor man brugte 2-3-2. Nu får alle rejsende bedre plads. Selve sædet har fået bedre arbejdsbetingelser hvis det er det man ønsker, og der er blevet bedre plads til opbevaring af håndbagage og andre småting. Rejsende på business class har også sin egen strømforsyning, USB-kontakt og ikke mindst en 18-tommers touch screen.
Kabinen har en lille men flot bar, betjent af kabinepersonalet.
"Konkurrencen er stigende på de fleste ruter mellem Australien, USA og Mellemøsten. Dette tror vi kommer til at være det bedste business class-tilbud over Stillehavet" udtalte Virgin Australias topchef John Borghetti til pressen. Virgin har også gjort noget ved sine economy- og premium economy-kabiner. Man lancerer desuden en helt ny klasse den 30. august: Economy Space +. Den tror vi kan blive attraktiv for mange. De fem første rækker lige efter Premium Economy får bedre benplads (86 cm), egen check-in skranke, støjreducerende hovedtelefoner og garanti for at kunne vælge måltid efter eget ønske.
Mark Hassell er CCO (Chief Customer Officer) hos Virgin Australia: "Vi tror absolut Economy Space + vil blive et attraktivt produkt. Hvis man vælger det, kommer man hurtigere igennem formaliteterne i lufthavnen, man får bedre service og ikke mindst bedre benplads". Premium economy-kabinen skifter desuden navn til kun at hedde "Premium" og får 24 sæder, med sæder som er 24 tommer (104 cm). Ifølge flyselskabet er dette mest plads i denne klasse hvad gælder australske flyselskaber. Alle disse nyheder kommer i løbet af 2016 til Virgin Australias fem Boeing 777-300ER-maskiner.