Verdens sandsynligvis mest omfattende droneprojekt kan nu ses på nettet. Hvis du klikker dig ind på
kan du besøge 18 destinationer over hele kloden. Norge er dog det eneste land i Skandinavien som kom med blandt de udvalgte destinationer. Det er Emirates og Boeing som har arbejdet sammen om projektet ”View from Above" hvor man har indspillet 18 film på fem kontinenter, og resultatet er imponerende. Man kan se film fra f.eks Panama, Rio de Janeiro, Rom, Sri Lanka, Maldiverna og naturligvis også fra Dubai og Seattle! Alle film præsenteres elegant på sitet og kvaliteten er høj på materialet. De fleste film er omkring tre minutter lange. Terje Grue er chef for Emirates i Norge, og han er naturligvis tilfreds med at netop Norge fik lov til at repræsentere Skandinavien. "Disse film er fantastiske, og som nordmand kan man ikke lade være med at blive stolt over at se Norge vises frem på denne måde. Man har brugt ny teknologi på en imponerende måde synes jeg, og resultatet er da også fantastisk, med dramatiske og flotte billeder som nok havde været tæt på umuligt at lave for bare nogle få år siden. Naturligvis håber vi da, at folk over hele kloden får lyst til at besøge Norge efter at have set denne film - alt andet ville da være mærkeligt!" siger Terje Grue. Ved at benytte sig af ubemandede droner lastede med avanceret kameraudstyr kunne man filme på steder hvor selv en helikopter ikke ville kunne manøvrere. Det har været muligt at indspille fra helt nye vinkler, og muligt at lave optagelser på steder hvor ingen tidligere har lavet film. Man har fløjet gennem grotter i Vietnam, langs fjeldtoppe i Norge, og i Japan glider man stille gennem grenene på blomstrende kirsebærtræer. En anden film på du skal se er den fra Rio de Janeiro og fra Maracanã. Sådan har du aldrig tidligere set det fodboldstadion.