Når du flyver supersonisk dvs hurtigere end lyden, kan rejsen over Atlanten blive dobbelt så hurtig.
Boom Technology er en fremstormende virksomhed med hovedkontor ved Centennial-lufthavnen i Colorado, og i sidste uge fremviste man en prototype af det fly, som om nogle år skal kunne transportere passagerer fra f.eks London til New York på kun tre og en halv time, eller fra London til Dubai på lidt over to timer. Lad os lige nævne, at Virgins grundlægger Sir Richard Branson, hjælper virksomheden både med penge og ekspertise.
Prototypen hedder officielt "XB-1 Supersonic Demonstrator" men bliver normalt kun kaldet for "Baby Boom".
Prototypen "Baby Boom"
Photo: Boom Technology
Ikke siden Concorden var i trafik (og det var den fra 1968 og frem til pensionen i 2003) har en flymaskine i kommerciel rutetrafik fløjet hurtigere end lydens hastighed. XB-1 skal kunne flyve hele 2.300 km/h er det planlagt, eller 2,2 gange hurtigere end lyden. Det er i øvrigt 160 km/h hurtigere end Concorden i sin tid.
Prototypen ligner et kampfly lige nu, men firmaet fortæller, at man har fået indsigt i mange grundlæggende principper fra den omfattende dokumentation som Concordeteamet efterlod sig, så mon ikke designet vil blive mere civilt efterhånden.
Det team man har sat sammen inkluderer eksperter og gamle flyræve fra blandt andet NASA, Boeing og SpaceX. Booms topchef hedder Blake Scholl, og han har blandt andet tidligere arbejdet hos Amazon.
Sådan kan det færdige fly komme at se ud - sammenlignet med prototypen
Photo: Boom Technology
Baby Boom er ca 30% så stort som det færdige fly vil være en dag. Regn med at læse om de første test af den færdige maskine en gang i løbet af 2017, og hvis du har penge nok, kan du bestille din billet med afgang i løbet af 2020, fortæller firmaet. Hvad vil det så koste? I omegnen af 5.000 USD for en billet tur/retur London - New York. Der vil være plads til 44 rejsende i kabinen.
Boom siger, at maskinen vil være meget mere effektiv end Concorden, da man f.eks ikke har brug for at benytte sig af efterbrænderteknologi. Flyteknikken er blevet udviklet meget i de sidste 10-15 år, og man ved meget mere om aerodynamik, om hvordan man bruger stærkere men alligevel lettere materialer, hvordan man udnytter motorerne bedre og ikke mindst kan man få mere hjælp fra den moderne software, som XB-1 vil være proppet med. Piloterne vil blive hjulpet undervejs, både med at finde den optimale vej og flyhøjde, og med at bruge brændstoffet optimalt.
På vej over Atlanten i 2.300 km/h - dette kan du måske opleve om nogle år