Det første Radisson Red-hotel åbner i 2016

23. Apr 2015
by BusinessClass

Radisson Red er navnet på Carlson Rezidors nyeste hotelkæde som retter sig mod den livsstilsbevidste rejsende. Nu er det afklaret hvilke de to første hoteller bliver - et i Kina og et i Sydafrika. Radisson Red Shenyang Hunan i Shenyang i Kina forventes at åbne i januar 2016 og derefter følger det første hotel i EMEA-området, Radisson Red V&A Waterfront i Kapstaden i Sydafrika som åbner i slutningen af 2016. Wolfgang M. Neumann, administrerende direktør i Rezidor, beskriver Radisson Red som "trendy, tæt på kunden og med et moderne design" og fortæller at hotelkæden skal kunne tilbyde fleksible og funktionelle værelser, papirløs check-in og 24/7 deli & bar. Målsætningen er at åbne mere end 60 Radisson Red-hoteller inden 2020. Hotellet i Kapstaden vil tilbyde 235 værelser inklusive Studios, Studio 4 og Studio Sweets. Hvad mad og drikke angår vil man tilbyde "Redeli" og en "Ouibar" med småretter, vin, øl og cocktails, tilgængeligt 24/7. Hotellet vil også kunne tilbyde fem mødelokaler på i alt 460 kvadratmeter samt et "Red Face" fitnesscenter og en pool på taget. Hotellet vil ligge i nærheden af shopping og fornøjelsesområdet V&A Waterfront og i gåafstand fra Cape Town Convention Centre.

Radisson Red Hotel Cape Town

Radisson Red Hotel Cape Town

Radisson Red Hotel Cape Town

The ClubJoin 70,000+ members from 60+ countries