BusinessClass ti favorithoteller fra litteraturens verden

27. Sep 2016
by BusinessClass

Vi læste om, at Londonhotellet Jumeirah Lowndes Hotel giver sine gæster unikke læseoplevelser i løbet af opholdet. Det gjorde, at vi begyndte at spekulere over, hvilke hoteller vi kender med forbindelser til litteraturens verden. Mange forfattere lever lige så spændende liv som sine helte. Mange af de største forfattere gennem de sidste par hundrede år var håbløse romantikere, mange var globetrotters på jagt efter nye omgivelser og eventyr, og så lader det til, at mange af de mest berømte forfattere elskede at bo på hotel - og gerne i lang tid ad gangen. Fra Hemingway til Hardy, og fra Bronte til Browning, har mange forfattere blevet næsten til synonymer med de hoteller de boede på. Her er ti af dem.

1. The Gritti Palace, a Luxury Collection Hotel, Venedig

Beskrevet af Ernest Hemingway som "det bedste hotel i en by med mange gode hoteller" og det er et meget historisk hotel: foruden Hemingway har Orson Welles, Graham Greene og W Somerset Maugham overnattet her, og de har alle fået suiter opkaldte efter sig. Hotellet ligger optimalt ved Canal Grande, og W Somerset Maugham beskrev beliggenheden således: "der er ikke mange ting som er mere behagelige, end at sidde på terrassen på Gritti, og se hvordan solens stråler skinner på kanalens vand ved solnedgang".

Gritty Palace: optimal beliggenhed ved Canal Grande i Venedig

  Venedigs måske mest kendte hotel blev renoveret for 350 millioner kroner for nogle år siden, men den særlige stemning og atmosfære blev der heldigvis ikke ryddet op i. Hotellet har 61 værelser og 21 suiter, og suiten Redentore Terrazza skal nævnes specielt. Her får man nemlig sin egen terrasse med 360-graders udsigt over byen - og så får man sin egen pool. Hotellets facade er ikke noget særligt, men det er indmaden. Et af Venedigs fineste hoteller, ja måske et af de fineste i hele Europa.

  1. 2. 
  2. Hotel Monteleone, New Orleans

Hotellet ligger i de gamle franske kvarterer (The French Quarter) i New Orleans. Hotel Monteleone blev i juni 1999 udnævnt til at have en helt særlig kulturarvsstatus hos det amerikanske selskab "Bibliotekernes Venner" (Friends of the Library Association). Gennem de sidste hundrede år har folk som Tennessee Williams, Ernest Hemingway og William Faulkner overnattet her, og hotellet og ikke mindst den berømte roterende bar Carousel Piano Bar & Lounge har været med i over 170 noveller og fortællinger! Truman Capote syntes om at fortælle folk, at han var blevet født på hotellet - hvilket jo var en løgn. Dog boede hans mor på hotellet i en periode da hun var gravid med Truman. Anne Rice, Stephen Ambrose og John Grisham har også boet på hotellet.

Hotel Monteleones opvarmede pool - oppe på taget af hotellet

Hotellet har 600 værelser, og 50 af dem er suiter. Seks af dem er forfattersuiter, det vil sige de er opkaldte efter forskellige forfattere fra de amerikanske sydstater. Foruden den berømte roterende bar, er der to restauranter, en opvarmet pool oppe på taget, spa, fitnesscenter, et business center og 25 forskellige lokaler for møder, konferencer eller fest.

  1. 3. 
  2. Pera Palace Hotel Jumeirah, Istanbul

Hotellet blev bygget sidst i 1800-tallet, og er et af Istanbuls mest kendte og ikoniske hoteller. Navne som Hemingway og Agatha Christie har boet her, og netop Agathas 125-års fødselsdag blev fejret med en temauge med kriminallitteratur som tema - den hed i øvrigt Black Week.

Pera Palace: både Hemingway og Christie har overnattet her

Netop Agatha Christie er en vigtig del af hotellets historie, Hun skrev "Mordet på Orientekspressen" her når hun boede i værelse 411. Netop det værelse hedder i dag Christie-værelset, og hotellets restaurant hedder Agatha.

  1. 4. 
  2. Ritz Paris

Ernest Hemingway skrev. "Når jeg tænker på livet efter døden, og hvordan det er at leve i himmelen, forstiller jeg mig, at det må være som at bo på Ritz i Paris". Hotellet er nok det mest berømte af alle berømte hoteller i byernes by, og det åbnede igen her til sommer efter en fire år langt renoveringsprojekt. En af de ting man friskede op var den bar, hvor Hemingway drak så meget, at man i 1994 besluttede at opkalde den efter ham.

Ritz i Paris: her har Hemingway, Proust og Fitzgerald overnattet

Ritz har 142 værelser, og hele 71 af dem er suiter. 15 af dem er blevet opkaldt efter kendisser og kongelige, lad os bare nævne netop Hemingway, Marcel Proust, Hertugen av Windsor, F. Scott Fitzgerald og Coco Chanel. Foruden Bar Hemingway har Ritz Paris tre restauranter og to andre barer.

  1. 5. 
  2. The Plaza Hotel, New York City

The Plaza har længe været et kendt hotel indenfor intellektuelle kredse. Ernest Hemingway har også boet på dette hotel, og han anbefalede sin ven F. Scott Fitzgerald, at han skulle donere sin lever til Princeton-universitetet for at blive undersøgt, men hjertet til The Plaza. Hotellet har også en suite opkaldt efter Fitzgerald (suiten blev i øvrigt vist frem i forbindelse med premieren på filmen Den Store Gatsby i 2013). Truman Capote afholdt en gigantisk og legendarisk fest i forbindelse med udgivelsen af "Med koldt blod" i 1966.

  1. 6. 
  2. Dukes Hotel, London

James Bonds fader Ian Flemming var en stor fan af baren på Dukes Hotel, og man siger, at det var her han fandt på sætningen "shaken, not stirred". Meget passende er barens specialitet netop martinidrinker, og mange martinientusiaster kigger jævnligt forbi hotellet. Hvis du vil vide, hvordan man laver den perfekte Dry Martini, ja så kan du deltage i de særlige events, hvor hotellets bartendere viser hvordan det gøres bedst.

The Dukes Hotel: det var her Ian Flemming fandt på "shaken, not stirred"

Hotellet har 90 vørelser, en cognacslounge, en cigarlounge, en champagnelounge i klassisk engelsk stil og desuden The Drawing Room, salonen hvor man kan nyde en klassisk omgang afternoon tea.

  1. 7. 
  2. The Westin Palace, Madrid

Igen har Hemingway været forbi, men det er ikke værelserne men baren man mest forbinder med hans visitter på hotellet. Baren er med til sidst i bogen fra 1926 "Og solen går sin gang". Hotellet ligger centralt ved blandt andet Pradomuseet, som Ernest godt kunne lide at besøge, og tæt på Gran Via og Sol-pladsen.

The Hotel Westin Palace: et af Madrids bedste hoteller

Hotellet har 467 forholdsvis store værelser, og de fleste værelser og suiter har badeværelser i marmor. Der er en fin restaurant og som sagt en bar.

  1. 8. 
  2. Tasburgh House, Bath

Tasburgh House blev bygget i 1890, og her har mange kendte engelske forfattere overnattet: Dickens, Wells, Austen, Hardy, Shelley, Brontë og Browning er nogle af dem. Hotellet er bygget i traditionel engelsk country house-stil, og de fleste af værelserne har fået sit eget forfatternavn. Hvert år i september, afholder man i øvrigt en Jane Austen-festival.

Terrassen på Tasburgh House, Bath

Hotellet ligger på et flere hektar stort område med en kæmpestor have, og grunden går ned til en kanal ved navn Kennet & Avon. Der er en golfbana, mødesfaciæiteter, spa og wellness.

  1. 9. 
  2. L ‘Hotel, Paris

Med sine 20 værelser er L'Hotel Paris byens mindste 5-stjernede hotel. Oscar Wilde boede her i lang tid, og han døde også på hotellet, kun 46 år gammel i år 1900. Hotellets beliggenhed er yderst central på Rive Gauche (Seinens vestlige side). Hvis du får lyst til at overnatte her, spørg efter Oscar Wilde-suiten? Her får du nemlig din egen terrasse, og et lille skrivebord, hvis nu lysten til at skrive en bog skulle melde sig.

Oscar Wilde boede - og døde! på L'Hotel Paris

1967 blev hotellet helt gennemrestaureret af designeren Jacques Garcia. På hotellet er der nu en chic lille bar (som hedder Le Bar) og en restaurant med stjerner hos Guide Michelin som hedder...Le Restaurant. I kælderen er der en poolafdeling sammen med et tyrkisk hamam-bad.

  1. 10. Hotel du Cap Eden-Roc, Den Franske Riviera

Hotellet var til at starte med ikke et hotel men et privat hjem, men blev omdannet til hotel i 1870. Det er et af verdens dyreste hoteller at bo på. Gennem årene har en lang række store personligheder overnattet her: kongelige, kenddisser og Hollywoodstjerner. Hotellet inspirerede F. Scott Fitzgerald til beskrivelsen af hotellet Hotel des Etrangers i hans fortælling fra 1934 "Blid er natten".

Opvarmet infinity-pool ved Hotel du Cap Eden-Roc

Fitzgerald og hans kone Zelda var nogle af hotellets mest frekvente gæster. Andre som har overnattet her er Pablo Picasso og dele af Kennedyfamilien. Der er en plads i haven, hvor man  på en plade har citeret den franske forfatter Anatole France: "Det som vil ske, er hvad der allerede er sket". Dette er jo blot nogle hoteller med forbindelser til kendte forfattere og kulturpersonligheder, der er mange flere. Giv os gerne dine egne tips - alle kommentarer er velkommen!  

More from BusinessClass.com
SAS image
Airline Review
Review of SAS Business Class

SAS offers one of the best long haul Business Class experiences of any European carrier, with solid cabin products and an innovative food...

Read more

J.K. Place Roma image
Hotel Review
Review of J.K. Place Roma

If you are looking for a discreet, private bolthole when visiting Rome rather than one of the larger grand dame properties, then take a...

Read more

Become a SAS EuroBonus millionaire this year! image
BusinessClass.com - Special News Bulletin
Become a SAS EuroBonus millionaire this year!

What do points make? Prizes! And in this case, SAS is giving YOU the chance to become a EuroBonus millionaire IF you book & take...

Read more