It better be Boeing - or I'm not going...

En lille halv time nord for Seattle ligger Boeing-fabrikkerne, og det er meget nemt at finde, både hvis du kommer sydpå eller fra Vancouver i Canada. Det skal dog siges, at hvis du er på visit i Vancouver og lige får den gode idé at besøge USA, ja så skal du jo have udfyldt din elektroniske ESTA-ansøgning minimum 72 timer i forvejen. Hvis du ikke har gjort det, kan grænsen ved Blaine-overgangen tage lang tid at komme igennem. At besøge Boeing er at besøge en meget velsmurt maksine, der er ture hvert 30. minut og ved indgangen blev vi mødt med et skilt som fortalte, at besøgende nummer 4.000.000 havde været der i juni. Det koster 20 USD at komme ind. Man må ikke have mobiler, kameraer, tasker eller våben (!) med ind, og det kan man jo forstå, når man så til sidst efter en kort bustur træder ned i kælderen og via en kæmpe elevator bliver transporteret op i selve fabrikken. Det hele er gigantisk, meget pænt og ryddeligt, og man får bare en følelse af at dette bare kører by the numbers. Vi fik lov til at se produktionen af 747 Jumbojets, 777-modellen og ikke mindst 787 Dreamliner. Det er ganske fantastisk at se hvordan, produktionen af en 787 sker via ikke et løbende men rullende bånd, hvor hele produktionen - masser af folk, dele, maskiner, dimser og borde og stilladser og trapper - bevæger sig med en inch (2,54 cm) - i minuttet. Det betyder, at det tager 3 dage fra start til slut at producere en flymaskine. Nu er der ikke alle dele som laves her. Motorerne er fra Rolls-Royce, og dele af kulfiberskroget er fra Japan - hvilket betyder, at der skal benyttes en MEGET stor flymaskine til at transportere de dele. Det er også en særlig følelse at kigge ned på ikke en men FEM stykker 747 Jumbojets i forskellige stadier af færdiggørelse, i en og samme fabrikshal. Vi taler om klodens største bygning, i alt 3,2 kilometer i omkreds og med 17.000 folk på arbejde - dog ikke på en gang, der arbejdes døgnet rundt og produktionen er ikke stået stille i de sidste 25 år en eneste dag. Og det kan være god business: Hvis du bestiller en 787 Dreamliner idag, kan den leveres om 6 til 7 år. Så mange bestillinger har Boeing på denne model, blev der sagt. Men mon ikke de finder på en løsning på de leveringsproblemer - når listeprisen ligger på 230 millioner USD. En 747 koster lidt mere. Jeg spurgte ikke ind til rabat hvis man bestiller to på en gang. En pudsig detalje med denne kæmpe hal: for 20 år siden blev den fugt som 12.000 mennesker på arbejde danner, omvandlet til små skyer oppe under loftet. Og hvad sker der når skyer bliver fugtige nok? Så regner det! Det problem har man nu løst ved at at blæse luften lidt rundt. Der blev slynget mange store tal ud i luften: antal kilometer ledning i en 747, hvor mange færre liter flybenzin de nye motorer benytter sig af pr. personkilometer, hvor mange hestekræfter der skal bruges for at få en Dreamliner op i luften, og ikke mindst hvor mange liter flybenzin der kan være i en enkelt vinge på en 777: 78.000 liter. Det tal kan jeg huske. Til sidst er der afgang til souvenirbutikken og den ret lille men faktisk gode udstilling i underetagen. Og så kan man få snuppet nogle billeder af fabrikken og landingsbanen hvor de nye fly testes før de afleveres til kunden i Europa, Asien eller et andet sted i verden fra parkeringspladsen. Og så kører man fra Everett og styrer mod en frokostburger hos Arbys eller Dennys, og tænker, at det er noget ganske fantastiskt noget man lige har oplevet.