21. Oct 2016
Vinteren er på vej, i hvert fald hvis man bor på denne halvdel af kloden. Det betyder, at tiden er kommet til at finde skiene frem, tjekke at resten af udstyret er ok og måske også finde og bestille et hyggeligt skihotel. Hvorfor så ikke et skihotel i luksusklassen?
Få ting er så behagelige som at komme ned fra bjerget og pisten med trætte ben, tage sine ski og støvlerne af, og så komme ind i varmen på hotellet. Måske snuppe en glühwein foran pejsen, slappe af i saunaen eller i dampbadet, og så bare nyde livet. De fleste af os her på redaktionen kan godt lide at stå på ski, men vi kan også bestemt lide gode hoteller - derfor lavede vi denne liste. Måske finder du dit næste skihotel her?
-
(9.3 i gennemsnitlig rating i vores hotelsektion)
-
-
Den forholdvis intime skidestination
Whistler med sine hyggelige gågader i
British Columbia i Canada er Nordamerikas største skiresort. Foruden fine pister har byen masser at tilbyde. Golf om sommeren, masser af shopping, der er et kæmpe udvalg af barer og restauranter og aktiviteter året rundt.
-
Four Seasons Resort Whistler
Kun et lille stykke fra Whistler Blackcomb ligger Four Seasons Resort Whistler, et af hele regionens bedste hoteller. Her får du blandt andet ski-conciergeservice og "valet parking" for dine ski. Værelserne er store og med imponerende udsigt over bjergene, og der er både minibar og gratis bad- og skønhedsprodukter i badeværelserne. Alt holder høj klasse. Hotellet tilbyder også spa og et udendørs boblebad, perfekt når man vil slappe af efter en lang dag ude i bakken.
Bestil her
(8.9 i gennemsnitlig rating i vores hotelsektion)
Beliggenheden er i de tre dale (Les Trois Vallées) og det 5-stjernede Hotel Manali ligger ved foden af pisten ved Courchevel Moriond 1650. Stilen er traditionel chalet-stil, men der er kun 36 værelser. Hotellet har indendørs opvarmet pool, et stort spa, fitness og en lille lounge.
Hotel Manali ved Courchevel 1650
Dette familievenlige hotel har en hyggelig restaurant, hvor man kan spise både frokost og middag, måske ude på terrassen hvis solen titter frem. Der er to barer, og en golfbane hvis du besøger hotellet om sommeren. Man kan leje ski og andet udstyr, og med beliggenheden lige ved pisten er her alle muligheder for en perfekt skiferie.
Bestil her
(9.8 i gennemsnitlig rating i vores hotelsektion)
Dette er luksus, men diskret luskus. Alpina Gstaad har 56 værelser og ligger i området Oberbort. Hotellet åbnede så sent som i 2012, og det var den første åbning af et luksushotel i området på over 100 år.
Diskret og elegant - The Alpina Gstaad
De flotteste udsigter får man når man bor på hotellet - fra alle tre restauranter, men også fra cigarloungen og baren. De store altaner som alle værelser har tilbyder det samme. Værelserne er indrettede i moderne schweiziske alpestil, med særligt udskårne lofter i træ og store vinduer. Følelsen er både elegant og hyggelig. Man spiser godt og rustikt i The Stübli, og der er også et flot spa i asiatisk sti- - Six Senses.
Beställ här
(9.4 i gennemsnitlig rating i vores hotelsektion)
Beliggenheden er perfekt lige ved foden af Aspen Mountain. The Little Nell er det eneste hotel i Aspen, hvor du kan stå på ski direkte fra hotellet og ud til pisten. Dette meget gennemførte hotel har det hele, synes vi.
The Little Nell i Aspen, Colorado
Elegante værelser med store senge, pejse, badeværelser i marmor, højteknologiske løsninger, altaner med udsigt over Aspen by eller over bjergene - hvad kan man mere ønske sig? Hvis du opgraderer dit optil til en suite får du desuden dit eget boblebad og en bruser med indbygget dampbad. Andre faciliteter er ski-concierge, cykler til fri afbenyttelse, udendørs opvarmet pool og et boblebad. Der er en hovedrestaurant, en lidt enklere taverna og tre barer. Dette er fem funklende stjerner over det hele.
Bestil her
(9.2 i gennemsnitlig rating i vores hotelsektion)
Kitzbühel er jo en af verdens mest kendte skidestinationer, og her ligger Grand Tirolia Kitzbühel. Beliggenheden er lige ved siden af golfbanen Eichenheim, som måske er en af Europas flotteste. Hotellet er både moderne og komfortabelt.
Herbarium Cocktail-Bar på Grand Tirolia
82 flotte værelser er der på hotellet. En god grund til at bo her er den gode mad man serverer. Traditionelle retter fra regionen spiser man bedst i clubhuset ved golfbanen, men på hotellet er det restauranten Eichenheim de fleste gæster samles i om aftenen for at spise internationale og lokale retter. Hvis du godt kan lide champagne til din morgenmad, er dette hotellet for dig. Om aftenen er baren Herbarium Cocktail-Bar stedet hvor man mødes.
Bestil her
9.3 i gennemsnitlig rating i vores hotelsektion)
5-stjernede Grand Hotel Zermatterhof åbnede allerede i 1879, og man kalder selv hotellet for "A small grand hotel". Det ligger kun ti minutters spadseretur fra skiområdet Zermatt-Matterhorn og dette historiske hotel har tennisbaner, wellnessområde og spa med sauna og boblebad - og pool.
Grand Hotel Zermatterhof i Zermatt
Alle elegante værelser på hotellet har udsigt over bjergene. Når man træder ind på sit værelse er et par hyggelige hjemmesko en del af velkomsten. Suiterne har pejs, og yderst flotte møbler som har kostet en del. Når du er klar til at forlade dit hyggelige værelse, gå ned til baren Rueden Bare, eller spis på Prato Borni.
Bestil her
9.1 i gennemsnitlig rating i vores hotelsektion)
Verbier er næsten lige så populært at besøge for at stå på ski, som for at være en del af alt det der sker efter man har stået på ski. Her er masser af natteliv og forlystelser. Verbier er lækkert men kan også føles lidt overfladisk. W Verbier har 123 værelser og er en af byens mest eftertragtede adresser at bo og vise sig selv frem på.
Urban chic: W Verbier
Hotellet ligger i fire store huse i chaletstil, og dette er kædens første alpine resorthotel i Schweiz. Følelsen kan vel bedst beskrives som "urban chic" dog med lidt rustik alpinstil i husets dna. Værelserne er store og moderne med gode senge, store badeværelser og altaner i træ. Der er en restaurant med to Michelinstjerner, bare, cafe, spa med ni individuelle behandlingsrum og pool både på hotellet og udenfor.
Bestil her
(9.2 i gennemsnitlig rating i vores hotelsektion)
Her er vi i hjertet av den spanske del av Prenæerne. Byen Baqueira-Beret er en favorit blandt spanske skientusiaster - og ikke mindst hos de spanske kongehus. Val de Neu har de stjerner der skal til - selv for de kongelige.
Val de Neu - her bor vi gerne
Kun 50 meter fra liften ligger hotellet, og selv om stilen er luksus er stemningen ganske hyggelig. Der er spa, fire restauranter (en af dem er særligt tilpasset børnefamilier) og et loungeområde ved en stor pejs. For dem der ryger, er der et specielt rygerum.
Værelserne er fine og med masser af lækre trædetaljer.
Bestil her
St. Moritz har to gange haft vinter-OL, og byen ligger i den fine dal Engadin. St Moritz er en yderst chic og elegant skidestination, og med sin tilfrosne sø og fine forhold for al slags ski (ikke mindst for langrend) er byen en magnet for det publikum, som vil det bedste, både hvad gælder skisportmuligheder men så også bestemt hvad gælder lækre forhold der hvor de skal overnatte.
Kempinski Grand Hotel des Bains: luksus i St Moritz
Kempinski har tre gourmetrestauranter, et fantastisk spa og 184 værelser og suiter. Kempinski Grand Hôtel des Bains er et af alpernes absolut fineste hoteller, og her får du alt, hvad hjertet kan forlange af service og høj klasse. Udenfor hotellet venter kilometer efter kilometer af lækre pister, og kombination af dette hotel, beliggenheden og udsigten er formidabel.
Bestil her
Cortina har eksisteret som by i over 1.000 år, og vi er i hjertet af Dolomitterne. Byen er populær hos skifolk fra hele verden, og her er gode muligheder for at gå i byen når du er færdig med at stå på ski om dagen.
Cristallo Hotel Spa & Golf i Cortina d'Ampezzo
Cristallo Hotel Spa & Golf i Cortina tilbyder italiensk luksus og gæstfrihed af bedste skuffe. Værelserne, servicen, maden og stemningen - alt hænger sammen.
Værelserne er dekorerede med hånddekorerede vægge, der er parketgulve, badeværelserne er i marmor med private boblebade.
Bestil her