Senaste nytt

Delta Airlines - Washington Dulles til Detroit til Seattle i domestic First

LarsCph

Medlem
Jeg er et par uger i USA med arbejdet - først en uge ved Washington og nu i Portland i weekend'en og næste uge til torsdag hvor jeg kører retur til Seattle til et kundemøde for så at flyve hjem med American Airlines til London og videre derfra til København med British Airways. Et sidebemærkning var at sådan en roundtrip som jeg bookede via British Airways (København-London-Washington / Seattle-London-København) var nærmest billig, under 20.000 DKK retur i Business Class købt sidste uge i Februar i år.

Men British Airways gamle business kabine på A380 er ikke noget man ønsker at læse om så jeg tænkte jeg ville skrive om min oplevelse på Delta Airlines som jeg havde booket i domestic First til at tage mig til Seattle. I første omgang havde jeg et direkte fly fra Washington Dulles Airport til Seattle men det blev indstillet så jeg fik en connection via Detroit i stedet for, det var enkelt at booke om via Delta's webside selv om det var lidt irriterende ikke at flyve direkte. Til gengæld fik jeg mulighed for at prøve både Bombardier CRJ900 som fløj turen fra Washington til Detroit og Boeing 737-900LR som fløj Detroit til Seattle. Begge fly har dedikeret seating til First forrest i kabinen med brede sæder og god benplads og jeg havde seatet mig på 2A på begge flyvninger på forhånd. CRJ900 er jo ikke stor, så der har man 1-2 seating i First hvilket altså betyder man sidder mere privat på A-sæderne. Jeg tog en Uber til Dulles airport i god tid (2 timer før) da jeg ikke var sikker på hvor lang tid det ville tage at komme igennem. Jeg havde ét stk checked luggage med som jeg fik checket ind og afleveret i bag drop hvor der var nul kø og fortsatte til security som ikke tog mere end 10 minutter. De har de nye MR scannere så ingen baggage der skal pakkes ud - til gengæld skal skoene af(!) - men alt i alt en meget smidig oplevelse.

Der er ikke lounge adgang når man flyver domestic First med mindre man har status hos Skyteam eller Delta - jeg har ingen af delene så jeg gik ud til gaten hvor jeg kunne se på fly og vente på det var tid til boarding. Vi kom om bord og afgang til tiden. Det boardes efter grupper og First er nummer tre efter passagerer som kræver assistance/små børn og militærfolk i tjeneste. På grund af mindre plads om bord skulle større kabinetasker tagges og afleveres ved boarding - man fik dem så tilbage ved gaten ved ankomst, præcist som SAS gør. Jeg tænkte at der måtte da være plads i First på grund af færre sæder - men der er kun overhead skabe i højre side af flyet i First - hvilket til gengæld giver en dejlig luftig følelse når man sidder på et A sæde. Sædet var godt syntes jeg, god plads og som man kunne ønske sig business class så ud også i Europa.

20230428-IMG_7233.jpg

20230428-IMG_7236.jpg

20230428-IMG_7238.jpg

Det var en kort flyvning på lidt over en time, så der var ingen serving af mad. Til gengæld var der fuld bar (jeg fik bare kaffe, klokken var 8.40) og snacks. God og dedikeret service i First. Vi ankom til Detroit til tiden, jeg havde været lidt nervøs på grund af kun 1 time og 10 minutter til næste flyvning, men det fungerede fint selv om der var en ret lang gåtur fra ankomst gate til næste fly. Der er ingen security eller andet - og begge flyvninger var fra samme terminal så det var meget enkelt. En fin feature i app'en hos Delte er at man kan se på de fly man skal med "where is my flight" så kan man se hvor det indkommende fly er på vej fra og om det er forsinket. Det var en ide til SAS' fine nye app syntes jeg!

20230430-IMG_7234.jpg

20230428-IMG_7231.jpg

Flyet videre var lidt forsinket (15 minutter) men vi ankom til Seattle 20 minutter før tidsplan. Her blev boarding grupper også overholdt nøje. Servicen igen meget god ombord, og fordi flyvningen er længere (4,5 time tror jeg det er) var der servering af mad hvor man på forhånd kunne vælge mellem 3 serveringer. Jeg havde valgt salat med roast beef som var ganske udmærket - og et fint lille udvalg af 4 forskellige slags øl havde de med (udover vin, soft drinks, spiritus). Det var igen et godt sæde med god recline så jeg kunne sove en times tid efter at have været tidligt oppe. Men sidder 2-2 så skal over sidemanden for at komme ud på toilettet. Der er gardin bag First rækkerne og ingen fra Main Cabin vovede sig op foran gardinet hvad jeg bemærkede.

20230428-IMG_7244.jpg

20230428-IMG_7245.jpg

20230428-IMG_7246.jpg


Alt i alt super fin oplevelse med god service og selvfølgelig hjælper det altid når alt er til tiden. Ankomst i Seattle enkelt, direkte til baggage båndet hvor prio baggage fungerede og jeg var hurtigt videre til AVIS for at hente bil. En noget anden oplevelse end at ankomme og skulle igennem emigration! :)

Udsigten ved anflyvning til Seattle er også over gennemsnittet

20230428-IMG_7249.jpg
 
Toppen