Redaktionen
Medlem

Plaza Premium Group er en af verdens største leverandører af de tjenester og ydelser som man kan finde i lufthavne, og for et par dage siden fortalte man om sine nye planer, som inkluderer tre nye varemærker og to nye lounger.
Nyhederne blev fortalt til en pressekonference som blev afholdt ved den store rejsemesse ITB Asia 2015 på hotellet Marina Bay Sands i Singapore. Det handler om nye varemærker indenfor tre nye forretningsområder: Allways hedder gruppens nye forretningskoncept indenfor Meet & Greet, man starter op det nye hotelkoncept Aerotel der er en ny hotelkæde med speciale i transitovernatninger og så lancerer selskabet Flight Club, en ny kæde af lufthavnsrestauranter.

Aerotel Singapore Foto: Plaza Premium Group
Den største nyhed på pressekonferencen var at man åbner det første Aerotel-hotel – det sker i Changi-lufthavnen. Man har allerede haft en såkaldt “soft opening” af hotellet, der befinder sig på 3. etage i afgangsterminalen i terminal 1 i lufthavnen i Singapore – Changi International. Beliggenheden er lige over gate D41, og dette vil så være klodens eneste hotel med en udendørs swimmingpool med tilhørende poolbar med en helt unik beliggenhed: airside i en lufthavn. Der kommer flere Aerotel-hoteller næste år i Abu Dhabi og på London Heathrow.

Flight Club shop front Foto: Plaza Premium Group
Flight Club er et nyt restaurantkoncept, der skal prøve at få skabt en mere afslappet og en “home away from home”-atmosfære. Den første restaurant er allerede på plads, og beliggenheden er på KL International i Kuala Lumpur. Restauranten ligger i udenrigsterminalen, og Flight Club skal levere sunde retter til folk som skal spise hurtigt men alligevel godt.
Allways hedder Premium Groups nye Meet & Greet-tjeneste. Den kan man nu bestille ved ankomst til Pearson-lufthavnen i Toronto og hvis man ankommer til Indira Gandhi-lufthavnen i New Delhi. Man udvider snart konceptet til lufthavnene i Singapore, Macau, Kuala Lumpur, Muscat og London Heathrow.
Gruppens mest kendte varemærke er Plaza Premium Lounge, der er verdens største uafhængige netværk af lufthavnslounger. Nu åbner man op to vigtige steder: Taipei og Rio de Janeiro. Tidligere i år har man allerede åbnet otte nye lounger i forskellige dele af verden.

Mr. Song Hoi-See Foto: Plaza Premium Group
Song Hoi-See har grundlagt Plaza Premium Group og er også selskabets CEO. Han fortalte følgende på pressemødet: “Vi synes det er spændende at få mulighed for at arbejde sammen med lufthavnene Taiwan Taoyuan og Rio de Janeiro–Galeão. Vi er overbeviste om at vi kan levere, og målet er at gøre de rejsendes oplevelse i de pågældende lufthavne bedre. Dette er ikke mindst vigtigt med tanke på det kommende sommer-OL i Rio de Janeiro”.
Gruppen åbner ydermere en særlig flagskibs-lounge i november. Den hedder “No.77 China Eastern Plaza Premium Lounge” og er verdens første joint venture mellem et selskab som Plaza Premium Group og et luftfartselskab. Loungen ligger i terminal 2 i Shanghai Pudong-lufthavnen og der vil ikke være mangel på plads i loungen – den er på over 1.700 m2.
Læs mere »