Redaktionen
Medlem

Den spanske hotelkæde Meliá Hotels fortæller, at man bevæger sig ind på hotelmarkedet i Iran. Planen er at åbne det første 5-stjernede hotel, der er en del af en international kæde i landet.
Gran Meliá Ghoo vil ligge i et 130 meter højt tårn, et tårn som vil være en del af et større anlæg hvor der skal være boliger, butikker, kontorer og så det nye hotel. Det store kompleks bliver bygget i byen Salman Shahr, en iransk kystby ud til det Kaspiske Hav. Fra byen og til hovedstaden Teheran er der ca. 220 kilometer. Hotellet får 319 værelser og vil have alle de faciliteter man kan forvente fra et hotel af denne klasse, skriver Melia i en pressemeddelelse. Der vil være syv restauranter og barer, 1,300 kvadratmeter konferenceafdeling, to pooler og et spa. Ved siden af hotellet bliver der bygget yderligere to tårne med boliger, sportsfaciliteter, parkeringspladser og et shoppingcenter – som allerede er åbnet nu.
At Meliá vælger at gå ind på den iranske hotelscene lige nu er fordi man har en forventning om kraftig vækst af antallet rejsende, da de sanktioner som satte stop for udenlandske investeringer i landet nu er væk. De blev håndhævet fra 2006 og frem til nu. Man estimerer, at antallet af turister til Iran vil stige fra dagens ca. 5 millioner til 20 millioner om året om ti år.
“Vi har altid været hurtige til at være firstmovers når nye lande og muligheder åbnes op” fortæller Gabriel Escarrer som er CEO hos Meliá Hotels International. “Dette projekt er ikke kun en del af landets voksende turisme, men det er også et historisk øjeblik med hensyn til de internationale relationer i regionen. Der er enorme muligheder og potentiale i Iran, og vi føler stolthed over at få lov til at være med i processen ved at bygge dette hotel”.

Gran Meliá Ghoo ligger lige ved kysten med udsigt over det Kaspiske HavPhoto: Meliá Hotels
AccorHotels blev dog den første udenlandske hotelkæde i Iran, da man i oktober sidste år åbnede de to hoteller Novotel IKIA og ibis IKIA i Teheran.
Læs mere »