Senaste nytt

Den første flyvning nogensinde med Airbus A320 NEO – SAS og Norwegians fremtidige...

Redaktionen

Medlem
Airbus-A320-NEO-first-test-flight-and-ceremony-in-Toulouse-08.jpg

I dag ved frokosttid lettede det første fly af typen Airbus A320 NEO for første gang nogensinde. Airbus A320 NEO er Airbus’ nyeste og mest brændsstoffeffektive fly til kort- og mellemdistanceflyvninger, som allerede indenfor 2-3 år vil blive et almindeligt syn i Skandinavien. SAS og Norwegian har bestilt flytypen, totalt 130 stk. Vi var med til arrangementet ved Airbus Delivery Center i Toulouse for at følge den historiske flyvning.

En testflyvning helt uden problemer


Testflyvningen gik ifølge besætningen helt uden problemer og et næsten perfekt flyvevejr uden en eneste sky hjalp naturligvis en hel del. Omkring kl. 14:15 landede besætningen i Toulouse lufthavn, efter en flyvning på 2 timer og 15 minutter, hvor de blev mødt med stor jubel. Klædt i orange dragter virkede de næsten som en rum-besætning der netop var kommet tilbage fra en rummission, da de gik ned af flytrappen og op på den store scene. Airbus administrerende direktør, Fabrice Brégier, så lettet ud nu hvor alt var gået præcis som man havde håbet på.


Testbesætningen efter den første flyvning med Airbus A320 NEO


Under hele testflyvningen var der et mindre fly i luften, naturligvis på behørig afstand, dels for at foretage tests og assistere besætningen ved eventuelle problemer, men også for at filme flyet – en video der blev vist live på storskærme i Airbus Delivery Center samt online på Airbus hjemmeside og på Youtube.

Op til 20 procent lavere brændstofforbrug


Airbus’ NEO-serie er en videreudvikling af Airbus eksisterende flyflåde. Præcis som der i dag findes Airbus A319, A320 og A321 bliver der fremover Airbus A319 NEO, A320 NEO og A321 NEO. Man er også igang med at udvikle lignende serier af langdistanceflyene, primært Airbus A330 NEO.

Reduceret brændstofforbrug er en af de vigtigste nyheder i de nye Airbus NEO, der forøvrigt står for New Engine Option. En ny type motorer og “sharklets” længst ude på vingerne er med til at sænke brændstofforbruget. Sharklets indebærer at vingen længst ude bøjer opad hvilket giver højere effektivtet og lavere lavere brændsstofforbrug. Boeing kalder disse for “Winglets”.

Ifølge Airbus handler det om en besparelse på 20 procent, hvilket svarer til cirka 5.000 ton kuldioxid og to millioner liter brændstof per år per Airbus A320 der spares. Det indebærer også lavere støjniveauer (15 decibel) samt en omkostningsreduktion på 14 procent.


Airbus A320 NEO - Unbeatable fuel efficiency ifølge Airbus

En ny kabinekonfiguration


Også kabinekonfigurationen ser anderledes ud på NEO-flyene. Døren længst fremme er blevet større, hvilket betyder at man kunne få en anden typer certificering for evakueringer, da der nu kan passere flere passagerer gennem døren inden for et givent tidsrum. På den kommende A321 NEO har man derfor fjernet dør 2 som normalt er omkring række 8 og tillige flyttet dør 3. Ligeså er kravene til nødudgange over vingerne ændret når hoveddørrene bliver større. Samlet set betyder dette at man får plads til flere sæder ombord på stort set samme plads.

Bagagehylderne vokser også på NEO-flyene, de får et helt nyt og anderledes design. På det areal hvor man tidligere har haft plads til fem stykker håndbagage regner Airbus med at få plads til otte stykker godkendt håndbagage. Til bagagehylderne anvendes samme konstruktion som til det nye Airbus A350-fly.


Den nye konstruktion af bagagehylderne


Selve flykroppen er ifølger Airbus den bredeste i industrien hvilket indebærer at man får plads til seks sæder i bredden der hver er 18 tommer brede – noget bredere end gennemsnittet i industrien for kortdistancefly.

130 Airbus NEO-fly til SAS og Norwegian


Airbus A320 NEO bliver indenfor de kommende 2-3 år et almindeligt syn i de skandinaviske lufthavne, både SAS og Norwegian har bestillinger på den nye flytype. SAS har bestilt 30 fly og Norwegian 100 fly. Disse forventes at blive leveret fra år 2016. Det første fly bliver leveret til Qatar Airways i løbet af andet halvår 2015.

En del andre flyselskaber har også bestilt flytypen, blandt andet Lufthansa ( to bestillinger 30+70 fly), Turkish Airlines (57 fly), Air New Zealand (13 fly), Qantas (78 fly), All Nippon Airways (30 fly), Easyjet (100 fly) og IAG/Vueling (100 fly).

Flyet er allerde blevet en salgssucces for Airbus der nu har bestillinger fra mere end 60 flyselskaber, på trods af at det først var i denne uge den første testflyvning blev foretaget. Totalt er der blevet bestilt 3000 fly siden december 2010 hvilket er en ny rekord i industrien.


Det først Airbus A320 NEO-fly letter i Toulouse


Den første Airbus A320 NEO-flyvning er ovre, assistentflyet ses til venstre


Podiet ved Airbus Delivery Center


Airbus-flag i dagens anledning


Besætningen sammen med Airbus administrerende direktør og andre nøglepersoner


Stor forsamling af medier, kunder, leverandører og VIP-gæster


Den første Airbus A320 NEO-flyvnign blev også vist på Internettet

Læs mere »
 
Toppen