Den 1. januar 2015 laver SAS et antal større ændringer i bonusprogrammet EuroBonus. De primære forandringer indebærer lavere indtjening af point på billige billetter, at kontinentale Europa regnes som en region ved pointoptjening, samt lavere kvalifikationsniveauer for EuroBonus Gold og Diamond. Vi har mødt EuroBonuschefen Nils Lindhe som fortæller om forandringerne og hvorfor de gøres.
Mindsket yield - den evige bekymring
Det er fremfor alt yielden som er SAS store problem, selvom antallet af passagerer stiger og belægningen ombord bliver bedre er yielden for lav, hvilket forenklet er et mål for de penge SAS tjener per billet man har solgt. Dette er en generel trend i industrien men som har ramt SAS hårdt grundet det prispres der er. Forandringerne i indtjeningen gøres altså med de formål at bedre matche billetpriset, betaler man mere for sin billet skal man også tjene flere point. Vi spørger Nils Lindhe hvorfor forandringer kommer så pludseligt, det er ikke mere end to år siden den nuværende struktur blev indført da man snakkede meget om enkelthed. Kunne man ikke have planlagt dette allerede dengang? - Da vores nuværende struktur blev indført i 2012 var der ingen som havde regnet med den udvikling som vi har haft. Prispresset har virkeligt været hårdere end nogen kunne forudse. Vi blev helt enkelt tvunget til at gøre denne forandring. Han vil betone at de har forsøgt at trække det så længe som muligt og at forandringerne egentligt burde være gjort meget tidligere. Han ser at en stor del af udviklingen følger den som man har set i USA og er ikke fremmed for at man i fremtiden vil gå over til et helt revenue-baseret system med eksempelvis indtjening af point per spenderet krone og så fx en bonus for guldkortskunder. Dette ligger dog langt borte, ikke mindst fordi det kræver meget arbejde og store ændringer i systemerne. En anden udfordring ved dette er bookinger der foretages hos rejsebureauer. I den nye struktur som træder i kraft den 1. januar næste år vil indtjeningen blive opdelt i fire forskellige niveauer. Som eksempel vil flyvninger i Norden i SAS Go (økonomiklasse) give 250 point for de billigste billetter og 500 point for lidt dyrere billetter. I SAS Plus (premium economy) tjener man 750 point på rabatterede billetter og 1000 point for de dyreste billetter. På langdistanceflyvninger gøres en lignende opdelning hvor også SAS Plus (premium economy) og SAS Business (business class) deles op og giver forskellige point afhængig af hvor meget man har betalt for billetten. En flyvning til New York kan give mellem 3000 point og 8000 point afhængig af billet og kabineklasse. Der findes i dag ingen konkrete planer om at ændre indtjeningen til EuroBonus hos andre flyselskaber, i de fleste tilfælde ligger det allerede på et fornuftigt niveau, men naturligvis kan man ikke udelukke fremtidige justeringer.
Europa - en fælles zone for indtjening
Tidligere har Europa været opdelt i en række forskellige zoner med højere indtjening jo længere væk men er rejst. Fra 1. januar bliver der kun to zoner - en zone for Norden og Baltikum og en zone for resten af Europa. Man vil fremover tjene det samme antal point hvis man flyver fra Skandinavien til Hamborg eller Amsterdam som til Athen eller Malaga. Nils Lindhe fortæller at basisudregningen er foretaget ud fra businessdestinationerne i Nordeuropa, destinationer som London, Amsterdam, Bruxelles og Frankfurt. Det er her de fleste rejser til og ikke mindst de forretningsrejsende. De destinationer som ligger i det sydlige Europa er i første omgang ferielande som Grækenland, Spanien og Malta. Billetpriserne dertil er oftest lavere men giver i dag en generøs mængde point. Igen handler det om at skabe en bedre relation mellem billetpris og pointindtjening og dette er blevet det bedste kompromis. Europa vil dog fortsat være opdelt i zoner når det gælder pointforbrug til bonusrejser, man vil forsat skulle bruge flere point for at købe en rejse fra Skandinavien til Sydeuropa end til Nordeuropa. Årsagen skal ifølge Nils Lindhe findes i at der er så mange andre muligheder for at tjene point, alt fra kreditkort til madindkøb og avisabonnomenter. EuroBonus går i større og større grad fra at være et frequent flyer-program til at blive et loyalitetsprogram med mange partnere indenfor andre områder.
Lavere kvalifikationsniveauer for guld og diamant
For at kompensere for ændringerne i indtjeningen sænker SAS kvalifikationsniveauerne for guld og diamant. For at få EuroBonus Gold kræves der fremover 45.000 point eller 45 enkeltrejser (i dag 50.000 point/ 50 enkeltrejser) og for EuroBonus Diamond 90.000 point eller 90 enkeltrejser ( i dag 100.000 point / 100 enkeltrejser). Niveauet for sølv vil forblive uforandret og ikke mindst sølv-niveauet ser Nils Lindhe som meget konkurrenecekraftigt sammenlignet med konkurrenterne. For EuroBonus Diamond er højeste prioritet at få en bedre personlig oplevelse (recognition), både på jorden og i luften, noget som ikke fungerer specielt godt i dag. Under andet kvartal 2015 vil man sammen med Amadeus opgradere systemet så alle kort får EBD-præfiks, så vil eksempelvis kabinepersonalet kunne se hvilke passagerer ombord som er diamantmedlemmer. Fra begyndelsen af var det tanken at lave en midlertidigt workaround i løbet af efteråret 2014 (som BusinessClass tidligere har skrevet om) som ville fungere indenfor SAS frem til den store opdatering sker, men den blev for kompleks og man valgte til slut ikke at gennemføre det. Indtil da vil der være et vist fokus på events, eksempelvis er der et antal events i weekenderne i december fx en udsolgt julekoncert i Stockholm hvor SAS administrerende direktør Rickard Gustafsson vil deltage.
Fremtiden for booking af bonusbilletter
En topprioritet er at så hurtigt som muligt at få plads til en funktion som gør at man selv kan booke Star Alliance-bonusrejser på SAS hjemmeside. Idag er det eneste alternativ at ringe til SAS for at få deres telefonsupport til at kontrolerer tilgængeligheden. Dette er meget resourcekrævende, også for SAS, og der findes en gevinst for SAS og for kunderne ved at få gang i onlinebooking. Flere flyselskaber er i gang med at indføre denne funktion, et implementeringsarbejde som gøres i samarbejde med Star Alliance i Frankfurt. Præcis hvornår det bliver SAS tur på ventelisten ved Nils Lindhe ikke og han vil heller ikke spekulere. Men jo hurtigere jo bedre.
De som har billetter som kommer i klemme
De nye indtjeningsregler blev offentliggjort den 27. november 2014 og træder i kraft den 1. januar 2015. Vi spørger hvad der gælder for billetter booket inden den 27. november med rejse i 2015. - For dem der er havnet i denne situation er det muligt at kontakt EuroBonus via kontaktformularen på SAS hjemmeisden, så forsøger vi at løse det. Det samme gælder for de som har et kvalifikationsår som er havnet i en gråzone, så er det også fint at udfylde formularen så kigger vi på hver enkelt, aflslutter Nils.